Forskere forklarer, hvorfor der ikke er nogen farlige hajer i Sortehavet.
Hajer er hyppige gæster i næsten alle oceaner og have. Middelhavet, for eksempel, ‘summer’ bogstaveligt talt af deres mangfoldighed. Men man skal kigge mod øst – og i Sortehavet blev rovdyrene blæst væk af vinden.
Hvorfor svømmer hajerne ikke der, selv om vejen gennem Bosporus er næsten direkte? Det er der grunde til, og de er meget mere tungtvejende, end det måske ser ud til ved første øjekast.
1. Bosporus er en barriere af stål og støj.
Selv om Bosporusstrædet på kortet ser ud som en bekvem passage mellem havene, er det en reel udfordring for hajer. Det handler om den høje koncentration af skibe. Hajer er rovdyr, men de er meget forsigtige. Det store antal skibe, vibrationer, støj og forurening skræmmer dem væk.
2. Mangel på føde.
Ja, hvidhajer kan godt lide køligt vand. Men de har ikke kun brug for kølighed, de har også brug for næring. Sortehavet kan ikke tilbyde rovdyrene den mængde fisk, de har brug for – især ikke store, fede fisk i store mængder. For hajer betyder det én ting: Det giver ingen mening at svømme her.
3. For fersk vand
Sortehavet er berømt for sin lave saltholdighed. Årsagen er den enorme mængde ferskvand, der kommer fra floderne. Dette miljø er ikke særlig behageligt for hajer: Det forringer deres evne til at orientere sig, jage og føle sig trygge. Saltholdigheden er lavere, end de fleste marine rovdyr kræver.
4. Den dybe zone uden liv
Fra 90-100 meters dybde hersker svovlbrinte i Sortehavet. Dette giftige stof gør de dybe havlag helt ubeboelige. For hajer, som ofte dykker dybere, er det et alvorligt stopskilt: for risikabelt.
5. Ja, der er hajer – men ikke de samme
Man kan ikke sige, at der slet ikke er hajer i Sortehavet. Det er beboet af små arter:
- katran og
- kattehajer.
Men de er ikke farlige for mennesker og ligner ikke de sædvanlige ‘stjerner’ i gyserfilm. De er snarere bundlevende, langsomt bevægende repræsentanter for hajfamilien end rigtige rovdyr.
