En ny undersøgelse baseret på satellitdata har vist, at årstiderne i forskellige dele af verden kan være unormalt »ude af synkronisering«, hvilket har uventede konsekvenser.
Forskere, der observerer Jorden fra rummet, har gjort en overraskende opdagelse. Det viser sig, at den velkendte rytme af årstiderne – forår, sommer, efterår og vinter – ikke altid er den samme i nærliggende områder. Årstiderne falder muligvis ikke sammen, hvilket skaber såkaldte »hot spots« med sæsonmæssig asynkroni.
Dette rapporteres af ScienceAlert, der citerer resultaterne af en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Hvad er »desynkronisering« af årstiderne?
Desynkronisering er simpelthen en forstyrrelse, når årstiderne forskellige steder ikke følger samme tidsplan. For eksempel er foråret allerede i fuld gang i en by, mens det lige er begyndt i en naboby.
Ved hjælp af en ny analyse af 20 års satellitbilleder har forskere udarbejdet et mere detaljeret kort over plantevækstcyklusser over hele kloden. Ud over de forventede mønstre, såsom forsinkelsen af foråret på højere breddegrader og højder, opdagede de også nogle mere uventede mønstre.
Et sådant uventet fænomen er fundet i fem klimazoner i verden: Californien, Chile, Sydafrika, det sydlige Australien og Middelhavsområdet. I disse regioner topper skovvækstcyklusserne omkring to måneder senere end i andre nærliggende økosystemer. Denne forstyrrelse forekommer selv mellem byer, der ligger meget tæt på hinanden. I Arizona, USA, har to byer, der kun ligger 160 kilometer fra hinanden, for eksempel forskellige regnperioder.
Hvordan dette påvirker naturen og økonomien
Denne forstyrrelse af årstiderne har alvorlige konsekvenser for naturen. Når de sæsonbestemte plantevækstcyklusser ikke er synkroniserede, påvirker det den sæsonbestemte tilgængelighed af ressourcer og dermed reproduktionscyklusserne for mange arter.
Når planter blomstrer på det forkerte tidspunkt, forvirrer det dyrene, som har svært ved at tilpasse sig. Fugle kan for eksempel ikke finde føde, når de har brug for det, hvilket kan påvirke deres reproduktion.
Forskere mener, at dette kan have alvorlige økologiske og evolutionære konsekvenser. Hvis populationer har desynkroniserede reproduktionscyklusser, er det mindre sandsynligt, at de krydser hinanden. Som følge heraf forventes disse populationer at divergere på det genetiske niveau. Over mange år kan dette endda føre til fremkomsten af nye arter, der er bedre tilpasset den usædvanlige rytme.
Dette problem påvirker ikke kun naturen, men også økonomien og landbruget. I Colombia har kaffefarmer, der ligger tæt på hinanden og kun er adskilt af et par timers kørsel gennem bjergene, for eksempel så forskellige kaffemodningscyklusser, at det er, som om de lå på forskellige kontinenter. Dette komplicerer planlægningen af høsten.
At forstå disse forstyrrelser er ikke kun grundlæggende for evolutionsbiologien, men også for at forstå økologi og klimaændringernes konsekvenser for arter og økosystemer. Desuden er det vigtigt at studere disse mønstre for landbrugsgeografi og forberedelsen til de ændringer, som fremtiden bringer.
