Ghana har kun én naturlig sø – og den er helt unik.
Bosumtwi-søen i Ghana er ikke en almindelig sø. Hvis den ser lidt malplaceret ud i det omgivende landskab, er det fordi den er det. Det er den eneste naturlige sø i landet, dannet for lidt over 1 million år siden, da en meteor fra det ydre rum styrtede ned i regnskoven og efterlod et krater, der til sidst blev fyldt med vand.
Med en diameter på omkring 10,5 kilometer ligger Bosomtwe-krateret i det mineralrige Ashanti-guldbælte i Ghana.
Stedet er nu anerkendt som et af de bedst bevarede kraterer i verden og det nyeste af sin størrelse. Det er også et af kun 190 bekræftede kraterer på Jorden, hvoraf kun nogle få indeholder søer, hvilket gør dette til et helt særligt sted.
Forskere begyndte at spekulere på, om søen var et meteorkrater i 1930’erne, selvom nogle mente, at det kunne være en caldera dannet af et vulkanudbrud eller resultatet af tektoniske bevægelser. I 1960’erne bekræftede undersøgelser, at området var blevet ramt af et højenergi-objekt for omkring 1,07 millioner år siden, baseret på geologiske beviser på chokmetamorfisme og tilstedeværelsen af mineraler, der kun dannes under ekstreme temperaturer.
Det er klart, at den rumsten, der skabte dette krater, var enorm. Senere geokemiske analyser har antydet, at meteoritten var rig på jern og havde en masse på cirka 100.000.000 tons.
Meteoritens nøjagtige oprindelse er ukendt. Vi ved ikke, hvor den kom fra, eller hvilken indvirkning den havde på livet på Jorden. En meteor af denne størrelse og styrke må dog have forårsaget en ganske voldsom katastrofe.
Et sammenstød af en sådan størrelse kunne have frigivet enorme mængder energi, der var kraftig nok til at sende store støvskyer op i atmosfæren, formørke solen og midlertidigt sænke de globale temperaturer. Mærkeligt nok er der, i modsætning til andre store sammenstød, der har sat sig spor i planetens geologiske hukommelse, endnu ikke fundet nogen globale spor, der kan knyttes til Bosumtwi-søen.
For nogle mennesker går Bosumtwi-søens betydning ud over geologi. Den er hellig for nogle af de lokale landsbyboere, og dens rigelige vandmængder ses som et symbol på guddommelig gunst og Guds gavmildhed. Søens navn kommer fra obosom (der betyder ‘Gud’) og ɔtwe (der betyder ‘antilope’).
Ud over sin dybe åndelige betydning er søen en integreret del af dagligdagen her. En undersøgelse blandt 170 mennesker, der bor omkring søen, viste, at de fleste beboere bruger vandet til madlavning, rengøring, badning og rekreation.
Desværre er det lokale landskab truet. Marian Selorm Sapah, geokemiker og lektor ved University of Ghana, skriver i The Conversation, at der er behov for ‘øjeblikkelig handling’ for at håndtere den voldsomme ulovlige minedrift og skovrydning, der trænger ind på og omkring kraterranden. Hvis problemet ikke løses, kan det ifølge hende underminere fremtidige bestræbelser på at forstå søen og dens udenjordiske oprindelse videnskabeligt.
