Rosa-fodede gæs har hurtigt tilpasset sig et Arktis i forandring ved radikalt at flytte deres ynglepladser og trækveje.
En bestand af arktiske gæs har brudt med traditionen og taget helt nye ynglepladser og trækveje i brug, hvilket giver håb om, at i det mindste nogle vilde dyr er i stand til at reagere hurtigt på de skiftende forhold i Arktis.
I 35 år har biologer under ledelse af Jesper Madsen fra Aarhus Universitet mærket de kortnæbbede gæs, der traditionelt yngler på de norske øer Svalbard og overvintrer i Danmark.
Forskerholdet rapporterer i Current Biology, at tusindvis af disse fugle nu har flyttet deres ynglepladser 1000 km mod øst til de russiske øer Novaya Zemlya og dermed ændret deres trækroute mod syd.
“For tredive år siden fik vi at vide, at gæs er meget traditionelle og vender tilbage til de samme steder år efter år, og at man kan stille uret efter, hvornår de ankommer og afrejser,” siger Madsen.
Men vi har set denne ændring udvikle sig i løbet af 10 til 15 år, fra et par dusin fugle til fire til seks tusinde.
Øget konkurrence med grågæs ved foderpladserne under trækket har gjort det svært for de lysbenede gæs at opbygge fedt til ynglen, siger Madsen.
Dette er et eksempel på, at floklevende sociale dyr har en mekanisme til meget hurtigt at flygte fra forhold, der ikke længere er gunstige.
Men hvordan fandt gæssene Novaya Zemlya? Madsen formoder, at de første bosættere fulgte taiga-bønnegæs, der var på vej dertil, da deres trækveje krydsede hinanden. “Måske sprang de bare med for at se, hvor det førte dem hen,” siger han.
Nu følger de nøjagtig samme rute og samme tidsplan som bønnegæssene.
