Og den palæokunst, der viser os, hvordan den så ud, er simpelthen *chef’s kiss*.
Hvis du kigger øverst til venstre, kan du se, hvad vi mener er en nøjagtig afbildning af en forhistorisk havorm, der klamrer sig til sine perler, selvom den hverken har hænder eller perler. Det er en vurdering baseret på fornemmelse, okay?!
Hajerne holder bare ikke op med at dukke op i Mammoth Cave National Park i USA, hvor palæontologer har afdækket endnu en ny art af forhistorisk haj, der lurerede i de lavvandede have, der for millioner af år siden dækkede regionen.
Den nye art, som menes at have været mindre end 30 centimeter lang, har fået navnet Macadens olsoni til ære for parken og den pensionerede parkforsker Rickard Olson, der spillede en vigtig rolle i dokumentationen af Mammoth Caves rigdom af hajfossiler.
Den blev opdaget i Ste. Genevieve-formationen, en kæmpe kalkstensformation, der er mellem 340 og 335 millioner år gammel. Selvom det er svært at tro i dag, hvor Mammoth Cave ligger hundreder af kilometer fra havet, var området dengang dækket af et varmt, lavvandet hav, der forbandt det, der senere blev det østlige Nordamerika, Europa og det nordlige Afrika.
Denne havvej vrimlede med liv, herunder bizarre bløddyr og orme (som ser utroligt chokerede ud i overskriften ovenfor), som M. olsoni ville have jagtet. Det gjorde den ved hjælp af et unikt, buet sæt tænder – kendt som en tandkrone – som var særligt velegnet til at knuse hajens bytte.
“Denne opdagelse er en bemærkelsesværdig tilføjelse til vores forståelse af det gamle havliv og understreger vigtigheden af at bevare og studere vores naturhistorie,” sagde parkens forstander Barclay Trimble i en erklæring.
Forskerne bag opdagelsen identificerede også morfologiske ligheder mellem M. olsoni og en anden art af gammel haj, der tidligere er blevet klassificeret som Helodus coxanus. Denne sammenligning har dog ført teamet til konklusionen, at hajen kendt som H. coxanus måske slet ikke tilhører slægten Helodus. I stedet foreslår de, at den placeres i en helt ny slægt: Rotuladens.
“Denne opdagelse øger ikke kun vores viden om gamle marine økosystemer, men understreger også den afgørende rolle, som palæontologisk forskning spiller i vores nationalparker,” sagde Trimble.
Hver opdagelse forbinder fortiden med nutiden og giver uvurderlige uddannelsesmuligheder for studerende og offentligheden.
Den nye art er blot én af mange i en hel skattekiste af gamle hajer, der er blevet fundet i verdens længste grottesystem som led i en igangværende forskning, der har til formål at undersøge nationalparker for fossiler, vurdere deres betydning og identificere, hvordan de kan forvaltes og bevares.
Blandt de mange hajer, der er fundet i grottens dyb, er en 340 millioner år gammel art ved navn McGinnis’ negletandhaj (Clavusodens mcginnisi), hvis lille størrelse, men kraftige bid har givet medlemmerne af dens taksonomiske familie tilnavnet ‘chipmunk sharks‘.
Palæontologer i parken har også fundet dele af et gammelt hajskalle – et særdeles sjældent fund, da hajskeletter består af brusk, som ikke bevares så godt som knogler – og en ny art af ctenacanth, der skubber oprindelsen af slægten 50 millioner år tidligere end tidligere antaget.
Hvem ved, hvilke vidunderlige og mærkelige forhistoriske dyr de finder næste gang? Vi kan i hvert fald ikke vente med at finde ud af det.
