Den vigtigste overlevelsesregel i havet: hvis du ser noget sødt, forsvarsløst og utroligt smukt – LØB VÆK SÅ HURTIGT DU KAN. Husk – i farvande, hvor alle spiser hinanden, overlever de svage ikke. Derfor har dette væsen noget, der er sejere end stålmuskler og farligere end hajtænder.
Og blandt alle disse søde og ‘forsvarsløse’ dræbere skiller den blå engel, også kendt som den blå drage (Glaucus atlanticus), sig særligt ud. Det er en blæksprutte, der spiser vandmænd og er en stor fan af Picassos ‘blå periode’.
Ja, det er ikke en fisk, men netop et bløddyr. Og det ser ud, som om det legemliggør de tre grundlæggende bud i en gennemsnitlig Instagram-brugers liv. Det er svært at finde – man skal teleportere sig til tropiske farvande, og det er let at overse det lille dyr på fem centimeter, men umuligt at glemme. Når man først har set denne mærkelige lille fyr i virkeligheden, kan man ikke glemme ham igen.
Navnet ‘drage’ er ikke givet uden grund – det langstrakte legeme med ‘vinger’ minder virkelig om et kinesisk mytologisk væsen. Men i modsætning til det legendariske uhyre er denne drage ægte og farlig! På spidserne af dens tentakler – de samme tentakellignende udvækster – har den reservoirer med kleptoknider.
Det er stikkeceller stjålet fra maneter – specielle kapsler, der skyder giftige ‘pile’ ud, når de berøres. Dette våben fungerer på samme måde som hos maneter: det sprøjter gift ind i offerets krop og ‘steger’ det bogstaveligt talt levende.
Hvor har bløddyret dog fået sådan et forsvarssystem fra? Det er simpelt — en drage har spist det. Den producerer ikke selv gift, men suger den ud af dem, der lever på havoverfladen — vellyel og portugisiske skibe (sidstnævnte er for øvrigt ikke maneter, men meget tæt på). Disse flydende skibe kan ikke skade vores helt, så han spiser dem med stor appetit. Stikkekapslerne fordøjes ikke, men transporteres direkte til den blå drages forsvarsorganer.
Men da disse kapsler ikke vokser på træer (og heller ikke på koraller), sparer vores drage på dem og smider ikke gift til højre og venstre. For at undgå unødvendige konflikter har han skaffet sig en smart camouflage: en sølvfarvet ryg, der smelter sammen med solens reflekser, og en blå mave, der maskerer ham godt ovenfra. Og nej, jeg har ikke forvekslet noget: vores ven svømmer med maven opad.
Og han svømmer ikke så meget som han kravler! Den blå engel klæber sig fast til vandoverfladen og glider langsomt hen over den som en vandløber, men med hovedet opad.I tilfælde af pludselig løsrivelse fra havoverfladen har englen en backup-plan. En luftboble i tarmene vil med garanti løfte ham tilbage til lyset og solen.
Den fundne vandmand forlader havdraken ikke i længere tid, for den er ikke kun en restaurant for ham, men også et hjem og endda en inkubator. Den grusomme bløddyr efterlader ikke sine børn i stikken, men fastgør deres æg direkte til det uopslåede »transportmiddel«. Men inden de kan indrette en flydende børnehave, skal børnene først fødes.
Blå drager er hermafroditter, men de tror ikke på ubesmittet undfangelse, dvs. selvbefrugtning. For at fortsætte slægten må de, ligesom de fleste af os, finde en partner. Til gengæld bliver begge partnere befrugtet! Hver lægger sin portion unger på den første forsvarsløse meduselignende forbipasserende.
Hvad lærer denne historie os? Døm ikke efter udseende og herkomst. Undervurder ikke dem, der ligner Instagram-modeller — de kan stadig stege dig med stjålne pile.
