Bøller: dyr, hvis muskler vokser hurtigere end bodybuilderes

I de tropiske skove i Syd- og Sydøstasien lever et dyr, der mere ligner en levende muskelmasse end en normal okse.

Det er gauren eller den indiske bison – det største medlem af familien af hornede dyr, der overgår selv bøfler, rådyr og amerikanske bisoner i størrelse.

En levende mur af muskler

En voksen gaur vejer op til to tons og er 2,2 meter høj ved skulderen. Til sammenligning er den højere og tungere end et indisk næsehorn. Hunnerne er omkring halvdelen så store, men selv de overstiger let vægten af tamme køer.

Karakter og styrke

Det, der primært vækker frygt, er dyrets karakter. Gauren er ikke tæmmet og kender ikke til lydighed. Dette hovdyr kan nemt klare en leopard, bjørn eller krokodille. Selv tigre – deres eneste naturlige fjender – vover sjældent at angribe voksne eksemplarer.

En flok på 8-12 gaurer kan handle sammen: de omringer kalve og svækkede dyr og peger deres horn udad. Der er kendte tilfælde, hvor tyre endda har forsvaret en død kalv og ikke har ladet rovdyr nærme sig dyret.

Matriarkat blandt kæmper

Overraskende nok er flokkens leder en hun. Hun bestemmer ruten, fører flokken til vand- og fødekilder og er den første til at opdage fare. Hannerne lever som regel et ensomt liv og slutter sig kun til flokken i parringssæsonen.

Kost og vaner

Gaurer lever af græs og blade, men de nyder også mudderbade, som hjælper dem med at genopbygge deres mineralreserver. Hannerne kæmper ikke voldsomt om hunnerne: det er nok at sammenligne deres størrelse og styrke for at afgøre, hvem der er værdig til at fortsætte slægten.

Gaur-kalve vokser op under beskyttelse af hele flokken. Dieperioden varer op til et år – dobbelt så længe som for tamme køer.

Forholdet til mennesker

I områder, hvor gaurer ofte møder mennesker, mister de deres frygt for tobenede væsner. Dette er farligt: dyrene kan dræbe husdyr og angribe mennesker. Selv våben hjælper ikke altid – en såret tyr bliver endnu mere aggressiv.

Situationen kompliceres af, at gaurer er beskyttede: De er opført i Den Røde Bog, og det er forbudt at jage dem. Ifølge data fra 2016 var bestanden på cirka 16.000 individer. De største trusler er skovrydning og konkurrence med husdyr.

Trin-for-trin-instruktioner til rejsende

Lær om dyrenes adfærd ved hjælp af en guide.
Hold afstand – gaurer er ekstremt aggressive.
Forsøg aldrig at nærme dig kalve.
Brug kikkert til observation.
Respekter beskyttede områder og overskrid ikke grænser.

Myter og sandheder

Myte: Gauren er bare en ›vild okse‹.
Sandhed: Den er større og stærkere end de fleste kendte planteædere.
Myte: Gaurer angriber først.
Sandhed: Aggression manifesteres normalt, når flokken trues.
Myte: Tigre kan let klare gaurer.
Sandhed: Tigre angriber hovedsageligt kalve og svækkede individer.

FAQ

Hvor lever gaurer?

I Indien, Nepal, Bangladesh og Sydøstasien.

Er gaurer farlige for mennesker?

Ja, de kan være dødelige, når man møder dem.

Hvorfor er gaurer på den røde liste?

På grund af faldende bestand: ca. 16.000 individer i alt.

Historisk kontekst

I oldtiden blev gaurer betragtet som et symbol på styrke og udholdenhed.
I det 20. århundrede reducerede massiv skovrydning dens udbredelsesområde.
I 2016 blev der foretaget en optælling: bestanden var faldet til et kritisk niveau.

Fejl → Konsekvens → Alternativ

At nærme sig flokken → angreb → hold afstand.
Jagt på gaurer → strafferetligt ansvar → fotojagt.
Forsøg på at tæmme → aggression → kun at se i naturreservater.

Hvis gaur-bestanden kan stabiliseres, kan den blive flagskibsarten for beskyttelsen af de sydasiatiske skove – et symbol på naturbevarelse, ligesom pandaen i Kina.