En muslingeskal fundet på stranden overrasker ingen længere. Men hvad med at finde et drageæg på stranden? En våd, violet kugle, dækket af store skæl, der legende glimter i solens stråler.
Det er et af havets forladte børn. Bølgerne skyller det ene, det andet og det tredje ‘æg’ i land. De ser ud som om de er levende og kravler ind i sprækker mellem sten og kampesten, hvor de danner hele ‘reder’. Hvad er det egentlig?
Desværre har disse ‘æg’ intet med magiske væsner at gøre. Men det gør dem ikke mindre fantastiske! Mød den hjelmformede søpindsvin, eller colobocentrotus.
“Den bedste forsvar er angreb.” Sådan tænker de fleste af havets piggede beboere. Men den hjelmformede søpindsvin har valgt en anden vej. Dens forsvarsstrategi virker på to niveauer! Det første er mod rovdyr. Den har omdannet sine skarpe pigge til en stærk, skællet rustning, der dækker hele dens skjold.
Prøv at løfte et sådant ‘æg’– du vil blive overrasket over, hvor fast det sidder fast på stenene. Dette er den anden forsvarslinje – mod naturens luner. ‘Nederdelen’ af benene og den strømlinede form gør kolobocentros tre gange mere modstandsdygtig over for storme end andre pighvaler, der lever ved kysten.
Når de andre bliver skyllet ud i Stillehavet eller Det Indiske Ocean, forbliver denne kloge beboer ved kysten af Australien, Filippinerne og Hawaii, selv i det hårdeste uvejr.
Men bølgerne er ikke den største trussel på kysten. Det er vores (ikke helt) pighudede helt. Langsomt, men sikkert, bevæger den hjelmformede pindsvin sig med sine mange ben mod de ulykkelige organismer, der har overlevet uvejret. På trods af sin lave hastighed er kolobocentros en nådesløs rovdyr. Bløddyr, alger og andre pindsvin – han vil langsomt knække skallerne, bryde igennem nålene og rense hver eneste sten i forsøget på at blive mæt.
Selv sin formering har dette søpindsvin tilpasset til de barske kystforhold. Hvis det var almindelige søpindsvin, ville de samle sig i store grupper og udløse deres kønsceller i vandet og stole på undervandsstrømmen. Men vores helte har ikke denne mulighed. Deres ægceller vil blive skyllet væk af den første bølge, og dermed ville hele processen være slut.
Derfor har colobocentrotus fundet på en anden metode: de har gjort deres reproduktive celler klæbrige. ‘Dragernes æg’ klæber deres æg til sten i håb om, at de vil smelte sammen med sædcellerne, der driver i vandet.
På denne ekstravagante måde kommer små kugler af celler til verden, som senere forvandles til en flydende glubsk kegle. Dette mærkelige væsen, der kaldes echinopluteus, driver rundt i havet i flere måneder og spiser plankton. Men ‘overgangsalderen’ hos pindsvinet varer kun en time! Og efter en hurtig forvandling er vores helt klar til at modstå det stormfulde hav og forbløffe alle feriegæster med sit usædvanlige udseende.
