En analyse af optagelser fra IR-følsomme kameraer førte zoologer til en usædvanlig konklusion: I mindst nogle tilfælde kan tætheden af harer i byer være højere end i de mest behagelige landområder.
Den største koncentration blev registreret i bycentre. Årsagerne hertil er ikke åbenlyse.
Folk i store byer, der finder harer, anser dem for at være forladte og tager dem med sig. I praksis er det næsten umuligt at redde en lille hare, fordi der ikke er nogen, der kan fodre den.
Det vigtigste er dog, at den ikke har brug for at blive reddet: moderen kommer til den, når den skal fodres. Resten af tiden holder hun sig væk for ikke at tiltrække rovdyrs opmærksomhed.
Hare (Lepus europaeus) er den mest udbredte art af store harelignende dyr (op til syv kilo) i mange europæiske lande. Oprindeligt var den en steppe-beboer, men i løbet af de sidste ti tusinde år er den rykket langt mod nord, til Skandinavien.
Dette dyr spredte sig især godt i områder, hvor marker grænsede op til skovbryn og slugter: i åbent terræn er det lettere for haren at flygte fra fjender, og lavtliggende områder giver et sikkert sted at ligge. Derfor kom den først til mange områder, efter at landbruget og massiv skovrydning kom til. Sådan skete det for eksempel i Danmark for 5500 år siden.
I det 20. århundrede begyndte ændringer i landbruget imidlertid at genere harerne. Harer spiser det, som mennesker betragter som ukrudt, og korn tiltrækker dem ikke. Der er formodninger om, at det kan have en negativ indvirkning på dyrene at spise ukrudt, der for nylig er blevet behandlet med herbicider, men det vides ikke med sikkerhed.
I 1860’erne blev der i det lille Danmark skudt en halv million harer om året, og antallet faldt ikke, men i de senere år er jagten på grund af bestandsnedgangen faldet til 40.000 om året.
Danske forskere har besluttet at undersøge, hvordan situationen er i byer, hvor ukrudt i mindre grad er udsat for herbicider. En artikel om dette er offentliggjort i tidsskriftet Urban Science.
Det er svært at finde en hare i byen: Den er aktiv om natten og i skumringen, forsigtig og sky. Desuden er bybefolkningen normalt ikke opmærksom. For at indsamle så mange oplysninger som muligt offentliggjorde forskerne en særlig artikel i de største danske aviser og opfordrede borgerne til at indberette alle tilfælde, hvor de så harer i Aalborg og Aarhus, henholdsvis kongeriget Danmarks anden og fjerde største by (med henholdsvis 300.000 og 145.000 indbyggere). Desuden installerede forskerne IR-kameraer 12 steder i disse byer. Hvert sted, hvor der blev observeret en hare, fik nøjagtige GPS-koordinater.
Det viste sig, at der i centrum af begge byer er en meget høj tæthed af harer: 26-33 individer pr. kvadratkilometer. Det er mere end selv i tætbefolkede kaninområder uden for byerne. Jo længere væk fra bycentrene, jo lavere var tætheden. Den var størst i tæt bebyggede boligkvarterer og lavest, mærkeligt nok, i områder med lave huse og haver.
I områder, hvor der blev observeret med infrarøde kameraer, var tætheden størst – op til 40 dyr pr. kvadratkilometer. Ikke desto mindre var borgeres observationer af ræve på de samme steder flere gange hyppigere end kameraernes registreringer. Det er åbenbart, at den moderate synsvinkel forhindrede teknikken i at se alle dyrene omkring sig.
Forskere har bemærket, at selv i det landlige Danmark var det ikke muligt at finde områder med en tæthed på mere end 14 dyr pr. kvadratkilometer ved hjælp af dronninger med infrarøde kameraer. Det betyder, at haren har tilpasset sig perfekt til de lokale byer. Desuden former de sig roligt: 10 til 13 procent af de dyr, der blev observeret, var unger. Normalt besøger hunnerne deres unger kun en eller to gange om dagen for at die dem, og resten af tiden holder de sig væk for ikke at tiltrække rovdyrs opmærksomhed.
En sådan hyppighed af observationer af unger er ikke særlig karakteristisk for landdistrikter. Enten formerer harer sig bedre i byerne end uden for byerne, eller også er det sværere for deres afkom at skjule sig for fremmede øjne.
En af hovedårsagerne til harernes succes i bymiljøet kan være jagtforbuddet i danske byer. Selvom der er mange ræve, kan mennesker ikke skade harerne i byen, og der er heller ikke så mange store rovfugle.
