Vilde harer trives i danske byer: forskning afslører overraskende høj bestand i Aalborg og Aarhus
Ny forskning viser, at vilde harer (Lepus europaeus) i nogle tilfælde findes i højere tæthed i danske byer end i omkringliggende landbrugsområder. Studiet udfordrer den traditionelle opfattelse af, at harer primært er et landdyr.
Resultaterne peger på, at moderne bymiljøer i Danmark kan fungere som uventede levesteder for vilde pattedyr.
Hvorfor lever der så mange harer i danske byer?
Forskere fra Danmark har undersøgt harebestande i Aalborg og Aarhus ved hjælp af:
- infrarøde (IR) kameraer
- GPS-kortlægning
- borgerindberetninger
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Urban Science.
Resultaterne viser, at byernes centrum har overraskende høje tætheder af harer.
Harestammer i Aalborg og Aarhus: overraskende høje tal
I de undersøgte områder fandt forskerne:
- 26–33 harer pr. km² i bycentre
- op til 40 individer pr. km² i enkelte hotspots
- lavere tæthed i landlige områder end forventet
Til sammenligning er dette højere end i mange åbne landbrugsområder i Danmark.
Hvorfor trives harer i bymiljøer?
Flere faktorer kan forklare udviklingen:
1. Mindre jagttryk i byer
Jagt er begrænset eller forbudt i byområder.
2. Færre naturlige rovdyr
Ræve og rovfugle forekommer stadig, men i lavere intensitet.
3. Tilgængelig føde
Byområder har:
- grønne parker
- vejkanter med vilde planter
- haver og ubebyggede zoner
Harer i Danmark: en art med historisk tilpasning
Den europæiske hare er en af de mest udbredte pattedyrarter i Danmark.
Historisk set:
- kom den til Danmark for ca. 5.500 år siden
- fulgte landbrugets udbredelse
- trivedes i åbne marker og skovkanter
Men moderne landbrugspraksis har ændret dens levevilkår.
Hvorfor landbruget ændrede harebestanden
I det 20. århundrede faldt antallet af harer i mange europæiske lande.
Årsager inkluderer:
- intensivt landbrug
- brug af herbicider
- ændringer i fødegrundlag
- tab af naturlige levesteder
Danmark: fra jagtressource til faldende bestand
Historisk set blev der i Danmark:
- skudt op mod 500.000 harer årligt i 1800-tallet
- i dag er tallet faldet til omkring 40.000 årligt
Det afspejler en generel tilbagegang i bestanden uden for byerne.
Sådan blev forskningen udført
Forskerne kombinerede flere metoder:
- IR-kameraer placeret på 12 lokationer
- analyser af GPS-koordinater
- borgerindberetninger via lokale medier
Interessant nok viste citizen science-data ofte flere observationer end kameraerne alene.
Fødsler og overlevelse i bymiljøer
Et vigtigt fund var:
- 10–13 % af observerede harer var unger
- hunner besøger unger kun 1–2 gange dagligt
- bymiljøet ser ikke ud til at forhindre reproduktion
Dette kan indikere, at byer ikke kun er et tilflugtssted, men også et aktivt yngleområde.
Er danske byer bedre end land for harer?
Studiet antyder, at:
- nogle byområder har højere tæthed end land
- landbrugsområder kan være mindre stabile levesteder
- urbanisering skaber nye økologiske nicher
Men forskerne understreger, at flere data er nødvendige.
Misforståelser om harer i byer
Myte vs. fakta:
Myte: Harer i byen er syge eller forladte
Fakta: De er ofte sunde og del af en stabil population
Myte: Man skal redde hareunger
Fakta: Moderen vender tilbage og undgår mennesker for beskyttelse
Konklusion: danske byer er blevet et nyt økosystem for harer
Forskningen viser, at vilde harer i Danmark i stigende grad tilpasser sig bymiljøer.
Aalborg og Aarhus fungerer i dag som uventede hotspots for arten, hvilket ændrer vores forståelse af urban biodiversitet i Skandinavien.
