Brændende flammer, brøl, forkullede marker – sådan har billedet af en drage fascineret mennesker i århundreder. Men hvad nu hvis det ildsprudlende uhyre ikke bare er et produkt af myter, men et potentielt biologisk fænomen?
I krydsfeltet mellem fantasi og videnskab kan man i dag forsøge at overveje seriøst: kunne en drage i virkeligheden spytte ild?
Draken og flammerne: fra ‘Beowulf’ til ‘Game of Thrones’
Legender om ildsprudlende drager er en del af mange folks kulturarv. I middelalderens Europa var sådanne væsner indbegrebet af det onde, som ridderne skulle befri verden for. En af de første dokumenterede ‘ildsprudlende’ drager optræder i den angelsaksiske digt ‘Beowulf’. I den asiatiske tradition er dragen snarere en vis beskytter, men flammen som symbol på ødelæggelse er fast forankret i dens image.
Fantasi skabte ilden. Men kan videnskaben virkelig tænde den?
Hvad skal der til for at skabe en ildsprudlende drage?
Fra et kemisk synspunkt kræver det tre komponenter for at skabe ild:
- Brændbart stof
- Oxidationsmiddel (normalt ilt)
- Antændelseskilde
Teoretisk set har naturen allerede de nødvendige mekanismer – hvis de samles korrekt.
1. Produktion af brændstof
En drage kunne have specielle kirtler, der udskiller metan, ethanol eller andre flygtige forbindelser. Lignende processer finder allerede sted hos køer og drøvtyggere, der udskiller metan under fordøjelsen.
2. Opbevaring af brændstof
Brændstoffet kunne opbevares i isolerede hulrum i kraniet eller halsen. Det er ligesom slangernes giftposer – bare til ild.
3. Blanding med ilt
Under udledningen skal brændstoffet hurtigt blandes med luft – til dette kunne der være ventilationskanaler i kæberne eller næseborene, som i moderne raketdyser.
4. Antændelse
Den sværeste opgave er at tænde ilden. Mulige muligheder:
- Kemisk reaktion, som hos bombardérbillen
- Mekanisk gnist, f.eks. ved hjælp af gnidende mineralskænder
- Biologisk elektricitet, som hos elektrisk ål
5. Beskyttelse mod selvantændelse
Membranerne i mundhulen kunne være dækket af et varmebestandigt lag, der ligner mavevæggene og kan modstå syre.
6. Udløsningsmekanisme
Den brændende stråle skal sprøjte ud under tryk — der er brug for kraftige muskler, der kan udstøde væske med samme hastighed og præcision som slanger med gift.
Er der dyr, der allerede er tæt på dette?
Nogle væsner ånder ganske vist ikke ild, men varme, kemikalier og ødelæggelse:
- Bombardérbillen udstøder en varm stråle på op til 100 °C for at skræmme fjender væk.
- Pistolkrebsen skaber en undervandskavitation med en temperatur på 4700 °C!
- Spyttende slanger sprøjter gift i ansigtet med en nøjagtighed på op til en centimeter.
- Den elektriske ål kan generere en spænding på op til 600 volt.
Alle disse eksempler er bevis på, at naturen allerede kan gøre noget meget lignende.
Så hvorfor findes der stadig ikke ildsprudlende væsner?
Det hele handler om energi og sikkerhed. Det er for svært for et rigtigt organisme at håndtere opvarmning, reaktionskontrol og beskyttelse af egne væv. Indtil videre er ild et for aggressivt miljø for biologi.
Men hvis sådanne væsener var nødvendige for overlevelsen, ville evolutionen måske have valgt netop denne vej. Grænsen mellem fantasi og virkelighed er nemlig meget tyndere, end vi tror.
