Hvert land fastsætter sine egne love og regler, som borgerne skal følge. Lovgivningen om kæledyr fremmer deres velfærd og rettigheder og sætter grænser for mishandling.
De regler, som nogle lande har indført, fremmer deres velfærd, men kan måske virke lidt mærkelige. Nogle er virkelig mærkelige, mens andre passer til kulturen i det land, hvor de er indført, og er faktisk nyttige og fornuftige.
Se nogle af de mest usædvanlige love om kæledyr, der gælder i forskellige lande:
1. I Italien, nærmere bestemt i Torino, skal hunde obligatorisk luftes 3 gange om dagen.
Den, der ikke overholder dette, straffes med en bøde på mellem 25 og 500 euro. Denne regel er indført af byrådet.
Sandheden er, at tre gange om dagen er det ideelle antal gåture for en hund. Ofte kan det være nødvendigt med flere toiletpauser, især hvis det er en hvalp, en ældre hund eller en hund med helbredsproblemer. Hvis du spekulerer på, hvornår du skal nå det hele, er det nemt at finde tid: Om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen, hvor det bedste tidspunkt er om eftermiddagen. Der findes alternativer, alt efter dit eget program.
2. I Storbritannien er det forbudt at ride, hvis man er under indflydelse af alkohol.
Indtil nu vidste vi, at det er forbudt at køre bil, hvis man har drukket. I landet med hestevæddeløb i Ascot og pubber går man endnu længere: Ifølge en lov fra 1872 er alkohol forbudt i biler og gælder også for hestevogne, kærrer, heste osv. Konkret betyder det, at hvis en rytter bliver kontrolleret af myndighederne på et offentligt sted eller på en motorvej og findes at være under indflydelse af alkohol, vil vedkommende få en bøde og blive stillet for retten.
England er et land, hvor heste er kæledyr. En forkert håndtering af hesten, et fejltrin, en dårlig beslutning er ting, der kan ske for en person, der har indtaget alkohol. Dette kan have konsekvenser både for rytteren og for hesten, der ikke har gjort noget forkert.
3. I Schweiz skal visse dyr ifølge ‘Pet Buddy Law’ obligatorisk adopteres parvis.
Ifølge denne lov skal visse dyr, der er sociale og har brug for selskab for at være lykkelige, adopteres parvis og ikke alene. Papegøjer, marsvin, kanariefugle og kaniner bliver stressede og triste, når de lever uden selskab. Og fordi mennesker ikke kan være til stede hele tiden, og deres tilstedeværelse ikke kan erstatte et andet dyrs, er det bedre at adoptere to sammen. Ellers betragtes det som dyremishandling i henhold til schweizisk lov. Indtil 2016 og i henhold til samme lov skulle værger, der adopterede en hvalp, betale for og deltage i kurser om dyrets behov, adfærd og motion.
4. I Tyskland betaler hundeejere en skat, Hundesteuer.
Dyrskatten er en kommunal skat, som værger betaler årligt. Den er ikke obligatorisk fra statens side, men hver kommune fastsætter selv, om og hvor meget borgerne skal betale Hundesteuer. Formålet er at få folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de anskaffer sig mange kæledyr. Når man anskaffer sig en hvalp eller flytter til et nyt område i Tyskland, skal man henvende sig til kommunen for at høre, om man skal betale afgift.
Hvis ja, modtager man efter betaling et mærke, som hunden skal bære på et synligt sted, så den kan vises ved eventuelle kontroller på gaden. I nogle områder er afgiften den samme for alle hunde, som en ejer anskaffer, mens den i andre områder stiger gradvist. I Hamborg betaler borgere for eksempel 90 euro for hver hund. I Nordrhein-Westfalen (Tysklands største delstat) betaler værgen 96 € for den første hund, 150 € for den anden og 180 € for hver efterfølgende hund.
I mange lande rundt om i verden findes der lignende love, f.eks. i Kina, hvor man kun må have én hund pr. husstand, og den må ikke være højere end 35,5 cm. Lad os håbe, at alle lande, herunder Grækenland, indfører love, der har til formål at reducere antallet af herreløse dyr, bekæmpe mishandling og beskytte alle dyrs livskvalitet.
