Dagens emne gør mig lidt forvirret, da jeg ikke er sikker på, om det er palæontologisk eller zoologisk. På den ene side handler dette emne om dyr, der levede i mammutternes tid, og på den anden side blev de fundet i permafrosten og bragt tilbage til livet.
Men lad os tage det et skridt ad gangen. Er det muligt at genoplive et dyr, hvis det sættes i dvale og placeres i dybfryseren og derefter tøs op? Det afhænger af, hvilken slags dyr det er.
På den ene side dræber frysning, da vandet i vævet krystalliserer, beskadiger celler og sprænger blodkar og kapillærer. På den anden side er der væsner, herunder endda hvirveldyr, der er i stand til at overleve efter frysning, såsom nordamerikanske frøer, der lever i Canada og Alaska, og nogle fiskearter.
De overlever takket være unikke naturlige tilpasninger: deres blod indeholder så at sige frostvæske, som de selv producerer, og som forhindrer fuldstændig frysning, og de er selv i stand til at sænke deres stofskifte til næsten nul.
Men den absolutte rekord for at finde og efterfølgende genoplive frosne flercellede organismer tilhører nematoder – rundorme.
I 2018 stødte forskere, der borede gennem permafrosten i den nedre del af Kolyma-floden, på en frossen grav af et jordegern, der havde slæbt alle mulige former for biomateriale derhen for vinteren. Blandt planteresterne fandtes nematodeorme, en art, der var ukendt for videnskaben.
International forskning har vist, at disse væsner er omkring 46.000 år gamle. De frosne orme kom tilbage til livet. De viste sig at være hunner, der var i stand til aseksuel reproduktion ved parthenogenese. Den fundne art blev opkaldt Panagrolaimus kolymaensis til ære for Kolyma, hvor de blev fundet.
Takket være denne egenskab var forskerne i stand til at opnå en stabil koloni, da de oprindelige organismer døde efter en måned (deres gennemsnitlige levetid). Afkommet opnået ved parthenogenese er komplette kloner af deres forældre, hvilket er en fantastisk mulighed for at studere en gammel organisme uden ændringer.
I dette tilfælde er forskerne primært interesserede i deres evne til at gennemgå kryptobiose (fra græsk for ‘skjult liv’), dvs. deres evne til at overleve under fuldstændig frysning.
Permafrostforskning har været i gang i over fyrre år, og dette er ikke den første opdagelse, så vi kan håbe, at nye spændende opdagelser venter os.
