Livet på savannen: hvorfor bavianer stjæler løveunger for at overleve.
Dyrelivet er ofte grusomt og hensynsløst, og dets indbyggere er klar til at gå til ekstreme foranstaltninger for at overleve.
Et af de mest interessante og foruroligende eksempler på denne grusomhed er de afrikanske bavianers adfærd, som ikke tøver med at stjæle løveunger fra deres mødre.
Bavianernes naturlige fjender: løver og leoparder
På savannen er de afrikanske bavianers fjender ikke kun løver og leoparder, men også andre store rovdyr. På trods af deres styrke og højt organiserede samfund er bavianer ofte sårbare over for disse dyr. Deres grupper kan være store nok – op til 30 individer – til at kæmpe mod en voksen løve, men hunner og unger er stadig et let bytte for rovdyrene.
En grusom strategi: kidnapning af løveunger
For at reducere truslen fra disse rovdyr og beskytte sig selv har bavianerne udviklet en strategi, der kan virke grusom, men som er effektiv. De stjæler løveunger fra deres flokke for senere at dræbe dem. Det forhindrer, at der fødes nye løveunger, som kan blive en potentiel trussel mod aberne.
Selv om denne taktik ikke helt fjerner løveungerne, begrænser den deres antal og reducerer faren for hele bavianpopulationen. For at gøre dette organiserer aberne særlige eftersøgningsgrupper, som gennemsøger savannen for forsvarsløse løveunger.
Et unikt tilfælde: en abe adopterer en løveunge
Nogle gange giver naturen uventede overraskelser. I et sådant tilfælde, i Kruger National Park i Sydafrika, kidnappede en afrikansk hanbavian en løveunge og dræbte den ikke, som det normalt er tilfældet. I stedet begyndte han at tage sig af den. Han slæbte ungen op i et træ og begyndte at pleje den og kæmme dens pels, som om det var hans egen unge.
Scenen var chokerende for fotografen Kurt Schultz, som har observeret dyreliv i 20 år, men han havde aldrig set sådan et tilfælde. Mange brugere, der så billedet, bemærkede, at situationen mindede om den ikoniske scene fra animationsfilmen ‘Løvernes Konge‘, hvor Rafiki holder løveungen Simba.
Trist afslutning
På trods af hanbavianens usædvanlige adfærd blev løveungen ikke accepteret af flokken. I sidste ende var hans skæbne trist, og han døde. Selv de voksne løver kunne ikke klare så mange bavianer, og ungen var for svag til at overleve i naturen. Det lykkedes ikke for abeflokken at ‘adoptere’ løveungen, og hans liv endte tragisk.
I dyrelivets verden er alt organiseret efter grusomme love – den stærkeste og den stærkeste overlever. Selv skabninger, der er så sociale og intelligente som bavianer, er tvunget til at tage ekstreme midler i brug for at beskytte sig selv og deres bestand. Denne historie viser, hvor langt dyr kan gå for at overleve, og hvordan naturlige instinkter i nogle tilfælde fører til grusomhed, der virker umenneskelig for os.
Det bør ikke være tilladt at blande sig i dyrelivets anliggender, for hvert dyr lever efter sine egne love, og nogle gange er det, der virker grusomt for os, faktisk afgørende for balancen i økosystemet.
