Ridder i skinnende rustning, en lille helt, der kæmper mod skadedyr uden at skåne sit liv. Sådan kender vi det søde insekt – mariehønen. Men det viser sig, at vores plettede biller har en strengere slægtning!
Den blå mariehøne, iført skinnende kitinrustning, begav sig ud på en beslutsom militærkampagne mod menneskets høstfortærere!
Det er mærkeligt, men den lille ommalede sol bor på det frygtindgydende kontinent Australien sammen med en masse australske monstre. Hvordan en 3-4 mm lang bille forblev en sød, skinnende skabning og ikke forvandlede sig til en giftig menneskeæder med enorme kæber, er et åbent spørgsmål.
Men for sine fjender bliver den blå og ultramarine bille alligevel et skræmmende mareridt.
For retfærdighedens skyld skal det siges, at den lille bille ikke drog ud på sin egen foranledning for at bekæmpe skadedyr. Den blå mariehøns hjemland er Amerika og Australien. Men i begyndelsen af det 20. århundrede besluttede mennesker at bekæmpe de skadedyr, som de selv havde indført. “En kile slås ud med en kile, og skadedyr med deres naturlige fjender”, tænkte datidens indvandrere. Sådan kom den blå mariehøne til New Zealand og Hawaii.
På den ene side hjælper mariehøns virkelig med at bekæmpe skadedyr. De spiser ivrigt små skjoldlus, frugtfluer og andre parasitter i haverne i New Zealand og på Hawaii, hvilket glæder gartnere. På den anden side er der intet, der forhindrer dem i at spise de lokale insekter og forårsage en total reduktion af leddyr i øernes økosystemer.
Til ære for dette stilfulde insekt har der i mere end et århundrede ikke været nogen økologiske katastrofer, som det kan tilskrives. Hvorfor? Konkurrence! De indfødte biller var ikke bange for at sætte den fremmede på plads. Begge øgrupper har allerede deres egne rovdyr, og i New Zealand har de endda deres egne mariehøns. Og de tillader ikke den blå turist at blande sig i de vilde økosystemer og indtage økologiske nicher.
For eksempel har hawaiiske forskere fundet ud af, at de indvandrede mariehøns i naturen kun udgør 11 % af antallet af insekter, mens de lokale indbyggere udgør det absolutte flertal.
Så det er lettere for den skinnende bille at vende tilbage til citrusplantagen og landmændene i stedet for at kæmpe med de lokale rivaler.
Men der er selvfølgelig risici. Økosystemer er ustabile. Selv en tiendedel af nye rovdyr kan underminere fundamentet. Indtil videre er der ingen alvorlige problemer, men entomologer på øerne holder øje og fortsætter deres forskning. Pludselig gemmer der sig måske ikke en ædel paladin, der bekæmper det onde, under de blå rustninger, men en lille usurpator!
