Danske landmænd skal betale for metan, der udledes af husdyr.

Køer har altid været genstand for vittigheder, når det kommer til drivhusgasser, men klimaforandringer er ikke noget at grine af.

Derfor kom den danske regering i overskrifterne den 18. november 2024, efter at den indførte den første afgift nogensinde på flatulens: Fra 2030 skal danske landmænd betale for deres husdyrs prutter og bøvser, især svin og køer.

Det står i Guinness Rekordbog.

På trods af den bizarre karakter af dette rekordstore lovforslag, som har vakt verdensomspændende interesse og affødt utallige ordspil, er det et vendepunkt i dansk historie, der viser landets vilje til at handle for at bekæmpe klimaforandringerne.

Med andre ord kan pruttende køer koste mælkeproducenter en pæn sum penge.

Om fem år skal danske landmænd betale 300 danske kroner (ca. 42 dollars) pr. ton metan, der produceres af husdyr. I 2035 vil dette beløb stige til 750 kroner (104 dollars).

Denne unikke afgift har til formål at regulere mælkeproducenternes forurenende indvirkning ved at begrænse udledningen af metan og kuldioxid: drivhusgasser (GHG), der bidrager til den berygtede drivhuseffekt og som (blandt andre kilder) produceres under fordøjelsen af husdyr, især svin og køer.

For at afbøde den økonomiske belastning vil landmændene dog modtage en skattelettelse på 60 %. Rabatten kan øges for dem, der aktivt reducerer metanemissionerne ved at favorisere miljøvenlige bedrifter.

De effektive omkostninger efter fradrag vil således være meget lavere end oprindeligt forventet: 120 kroner (19 dollars) pr. ton CO2, stigende til 300 kroner (47 dollars) i 2035.

Husdyrs CO2-aftryk er et veldokumenteret bidrag fra køer til den globale opvarmning.

Hver dag kan en voksen ko udlede op til 500 liter metan: Gassen frigives som et naturligt biprodukt af fordøjelsesprocessen i koens vom, hvor mikroorganismer fordøjer fibrøse planter gennem en proces kaldet enterisk fermentering.

Selvom udledningen fra et enkelt dyr ikke er bemærkelsesværdig, har landbrugssystemet og intensivt husdyrbrug en betydelig indvirkning på vores planets generelle sundhed: Selvom dataene kan variere, har kilder som FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) estimeret, at den samlede indvirkning af milliarder af dyr på planeten udgør cirka 12 % af alle drivhusgasemissioner.

Danmarks rekordskat kan føre til langsigtede positive resultater i kampen mod klimakatastrofen.

Den nye regulering har været flere år undervejs som en del af den bredere Grønne Trepartsaftale, en plan for at beskytte biodiversiteten og genoprette Danmarks naturlige levesteder.

I tråd med regeringens ambitiøse miljømål indeholder programmet mange presserende spørgsmål, såsom skovregenerering, fjordbevarelse og genopretning af kulstofrige vådområder, der er blevet drænet og omdannet til landbrugsjord.

Ifølge Copenhagen Post vil der blive plantet 250.000 hektar ny skov, og 140.000 hektar tørvemarker, der i øjeblikket dyrkes, vil blive genoprettet til deres naturlige habitat.

I dag bruges ifølge en regeringsrapport ca. 60 % af landets areal til landbrug: denne procentdel placerer Danmark (sammen med Bangladesh) blandt de lande med den højeste andel af dyrket jord.

Derudover har landet, som en stor eksportør af mejeriprodukter og svinekød, »fem gange flere svin og køer end sin befolkning«.

Årligt kan de gennemsnitlige emissioner fra en dansk mælkeproduktionsbedrift nå op på ca. 5,6 ton kuldioxid, hvor kvæg tegner sig for omkring halvdelen af de samlede emissioner.

Efter den rekordstore »fartskat« kan situationen dog ændre sig dramatisk.

Fremadrettet anslås det, at den nye regulering vil reducere drivhusgasudledningen med 1,8 millioner ton alene i det første år.

Derfor er den første prutteafgift ikke noget at grine ad, selvom det for nogle kan virke mærkeligt at beskatte landmænd for deres husdyrs gasudledning. Tværtimod er det en nødvendig foranstaltning for at bekæmpe den globale klimakrise.

To år før Danmark forsøgte New Zealand også at indføre en lignende afgift (kendt som »bøvseafgift«) for at begrænse udledningen fra får og kvæg på gårde.