Undersøgelser fra 1990’erne bekræftede delfiners aggressive adfærd over for artsfæller
Delfiner er symboler på glæde, frihed og venskab. Deres »smil« charmerer turister, historier om, hvordan de redder mennesker, fanger fantasien, og i delfinarier virker de som de muntreste artister i havets verden. Men bag dette charmerende image gemmer sig en kompleks og til tider brutal virkelighed. Forskere understreger i stigende grad, at delfiner slet ikke er så harmløse væsner, som vi er vant til at tro.
Intelligens med to sider
Bottlenose-delfiner – de mest kendte repræsentanter for familien – har en kraftig hjerne og et udviklet kommunikationssystem. De bruger fløjt, klik, gestus og er i stand til at overføre viden fra generation til generation. I den australske bugt Shark Bay lærer delfiner for eksempel hinanden at bruge havsvampe som redskaber til at finde føde.
Men høj intelligens er ikke kun »gode tricks«. De mentale evner giver mulighed for snedige strategier, manipulation og endda aggressiv adfærd.
Hård hierarki og kamp om magten
Inden for delfinflokken hersker der en streng hierarki. Hannerne danner alliancer for sammen at kontrollere hunnerne eller fordrive rivaler. Der er også hård konkurrence: Der er registreret tilfælde, hvor voksne hanner har dræbt andre hanners unger for at fjerne fremtidige rivaler.
I modsætning til vores romantiserede billede af »menneskets smilende venner« er delfiner også magtkampe, der ikke står tilbage for mange landdyr i hårdhed.
Fjendskab med andre havdyr
Delfiner kan også angribe andre arter. I Skotland og Californien er der gentagne gange registreret angreb på søsvin: ofrene fik flere brud og indre skader. Forskerne havde dog ingen beviser for, at det drejede sig om kamp om føde eller territorium. I en række tilfælde lignede det mere en »leg med byttet«.
Der er også kendte tilfælde af angreb på hajer. Delfiner bruger deres snuder som rambukke og påfører dødelige slag i gæller eller lever. Dette demonstrerer ikke kun deres styrke, men også deres aggressive potentiale.
Fare for mennesker
Selvom mennesker er vant til at betragte delfiner som »redningsmænd«, er det ikke altid sikkert at møde dem i naturen. Der er registreret tilfælde, hvor delfiner har skubbet svømmere, bidt dem eller udvist overdreven »opmærksomhed«. Især hannernes adfærd i parringsperioden er farlig: deres leg kan være aggressiv og skadevoldende.
Delfiner i fangenskab: et smil gennem stress
Billedet af »gode delfiner« er i høj grad skabt af delfinarier. Men talrige rapporter fra miljøorganisationer viser, at livet i bassinet ødelægger dyrenes psyke. Trange forhold, adskillelse fra flokken og manglende mulighed for at udleve deres naturlige adfærd fører til stress og aggression. Nogle gange ender det med angreb på artsfæller og endda på trænere.
Illusionen om et smil
Delfiners konstante »smil« er blot en særhed ved deres snude og ikke et udtryk for glæde. Vi har en tendens til at tillægge disse dyr menneskelige følelser og intentioner, men i virkeligheden kan deres adfærd forklares med instinkter, kamp om ressourcer og evolutionære strategier. Selv når delfiner skubber druknende mennesker ind mod kysten, kan det være udtryk for nysgerrighed eller tilfældighed, ikke altruisme.
Hvem er de egentlig?
Delfiner er fantastiske væsner: intelligente, sociale, i stand til at lære og udvikle en kultur. Men de kan ikke udelukkende opfattes gennem et »godhedsperspektiv«. Det er rovdyr med et komplekst socialt liv, hvor der både er plads til omsorg og grusomhed. Deres verden er mangfoldig – og det er netop det, der gør dem virkelig unikke, og ikke myten om det evigt venlige smil.
