Historiker Peter Welsh: pirater holdt papegøjer for at sælge dem i Europa.
Billedet af en pirat har længe været en integreret del af massekulturen. Fantasien fremkalder en mand i en trekant, med klap for øjet, en krog i stedet for en hånd – og selvfølgelig med en papegøje på skulderen. Denne scene virker velkendt og næsten godartet.
Men hvis vi lægger eventyrromantikken til side, viser det sig, at papegøjer på piratskibe slet ikke var underholdende ledsagere, men et spørgsmål om kommerciel gevinst. Og grunden til deres tilstedeværelse om bord var ganske praktisk.
Portræt af en pirat: en myte fra en roman
Stereotypen om en pirat med en papegøje stammer fra litteraturen. Først og fremmest fra romanen ‘Skatteøen’ af Robert Lewis Stevenson. Det var karakteren John Silver, som optrådte på bogens sider med en farvestrålende fugl på skulderen, der gav anledning til det bæredygtige billede. Bogen blev udgivet i 1883 og blev straks populær, og med den – og dens figurer.
Siden da har billedet af den muntre papegøje hængt ved piraten. Han begyndte at blive kopieret i biografen, på illustrationer og i børnelegetøj. Men bag fiktionen var der en anden, mere pragmatisk virkelighed: Papegøjer var ikke et symbol på eksotisme, men en handelsvare for pirater.
Forretning, ikke venskab
Livet på et piratskib lovede ikke en stabil indkomst. Kaprede skibe bragte ikke altid guld og skatte med sig. Ofte måtte besætningerne finde andre måder at fylde pengekassen på. En af dem var handel med levende varer, primært sjældne dyr.
Papegøjer var sammen med aber meget efterspurgte i Europa. Særligt eftertragtede var farverige, eksotiske arter, som ikke fandtes i den sædvanlige fauna i den gamle verden. Sådanne fugle fandtes i Caribien og i troperne i Mellemamerika, hvor pirater jævnligt kom på besøg. De tilfangetagne fugle blev transporteret i bure om bord og solgt i europæiske havne for en høj pris.
Historikere anslår, at selv en lille papegøje kunne være så meget værd som flere måneders løn for en sømand. Større arter, som f.eks. araen, var særligt dyre. De blev ivrigt købt af velhavende borgere som eksotiske dekorationer til indretningen eller som en besynderlig gave.
Symbol på prestige: hvorfor papegøjer blev købt i Europa
I det XVII-XVIII århundrede i Europa blev det at eje en papegøje en indikator for status. Den farvestrålende fugl blev forbundet med kolonisucces, lange rejser og rigdom. Adelige og købmænd søgte at få sådan et kæledyr for at understrege deres position. At bestille et portræt med en papegøje blev betragtet som en fashionabel gestus. Kunstnere afbildede damer og herrer med en fjerklædt følgesvend, der symboliserede luksus og raffinement.
Da det var umuligt at fange eller opdrætte en papegøje i Europa uden særlige betingelser, var den eneste måde at få sådan et kæledyr på at købe det af søfolk eller smuglere. Og her havde piraterne et klart trumfkort – de kendte de sjældne arters levesteder og var ikke blege for at bruge metoder til at fange dem.
Sådan blev papegøjer fanget
Metoderne til at fange papegøjer var enkle, men effektive. Sømændene fangede én fugl og brugte dens stemme som lokkemad til at lokke de andre til. Papegøjer er sociale dyr: De flokkes hurtigt sammen, hvis de hører skriget fra en mage. Når de andre fugle fløj tættere på, satte besætningen fælder op og indsamlede nye fanger.
Efter indfangningen blev papegøjerne holdt i bure. De mest værdifulde var arter med store kroppe, farvestrålende fjerdragt og evnen til at imitere tale. Sådanne fugle kunne ikke kun dekorere et rum, men også underholde gæster, hvilket gjorde dem særligt eftertragtede i velhavende hjem.
Papegøje som gave
Nogle gange blev papegøjer givet til vigtige personer. Således er der en version af, at Christoffer Columbus bragte en grøn amazone som gave til den spanske dronning Isabella. Fuglen gjorde angiveligt et stort indtryk på hende. Senere bragte søfolk oftere og oftere papegøjer med sig som diplomatiske souvenirs eller for at vise respekt.
Disse gaver havde mere end bare symbolsk værdi. I en tid, hvor lange rejser var sjældne, blev sådanne kuriositeter set som sande skatte, der vidnede om rejsens omfang og den rejsendes mod.
Ara – konge blandt papegøjer
Ara-papegøjer var af allerstørste værdi. De var kendetegnet ved deres store størrelse (op til 90 cm i længden), farverige fjerdragt, høje stemme og evne til at huske ord. Disse fugle fangede hurtigt besætningens opmærksomhed – der var noget tiltrækkende ved dem.
Nogle gange blev piraterne knyttet til sådan en papegøje og havde ikke travlt med at sælge den. Især hvis fuglen havde karisma, kunne følge kommandoer og underholde besætningen. Men sådanne tilfælde var snarere undtagelsen: I de fleste tilfælde forblev papegøjen en handelsvare, ikke en ven.
Hvorfor på skulderen
Skikken med at afbilde en papegøje på en pirats skulder er mere en kunstnerisk tradition end et historisk faktum. Der er dog en logisk forklaring: Det er praktisk at have fuglen på skulderen, især hvis den er vant til en person. På den måde demonstrerede ejeren sit usædvanlige bytte for andre, og samtidig understregede han sin status – han sagde: Jeg har noget, som andre ikke har.
“Papegøjen var ikke så meget en ven som et bevis på succes. Den var som en juvel – smuk, dyr og sjælden”, understreger søfartshistorikeren Peter Welsh.
Mens katte fangede rotter og hunde bevogtede besætningen, blev papegøjen et symbol på piratens image – farverig, støjende og spektakulær.
