Forskere, der undersøger en gammel undervandsvulkan nær Canadas Stillehavskyst, har fundet ud af, at den fortsat er aktiv. Desuden har forskerne opdaget tusindvis af store æg, der tilhører en sjælden og lidet undersøgt art af rokker.
Siden 2019 har et team af specialister fra Canadas ministerium for fiskeri og oceaner undersøgt den undersøiske vulkan, der dækker et område på omkring 2000 kvadratkilometer. Den ligger ikke langt fra kysten ved Vancouver Island. Inden ekspeditionerne begyndte, troede forskerne, at vulkanen for længst var gået i udslukning, og at vandet omkring den var kølet af og frosset til.
Imidlertid viste undersøgelserne, at denne undersøiske bjerg, der hæver sig 1100 meter over havbunden, fortsat udspyr varmt vand. Denne mineralrige væske skaber gunstige betingelser for dybtlevende havdyr, hvoraf koraller er de mest udbredte.
For nylig blev forskerne overrasket over at finde stillehavs-hvidrokker (Bathyraja spinosissima) på toppen af vulkanen, i en dybde på ca. 1,5 kilometer, hvor de lægger deres æg. Det er svært at anslå det nøjagtige antal æg, men eksperter mener, at der kan være hundredtusinder eller endda over en million. Denne opdagelse er enestående i sin art.
Stillehavs-hvidrokker lever i de kolde farvande i Stillehavet, hovedsageligt langs Nordamerikas kyst. De hører til de dybhavslevende rokkearter og findes i dybder fra 800 til 2900 meter, hvilket forklarer, hvorfor de er så lidt undersøgt. Nogle individer, især voksne hunner, kan blive op til to meter lange.
Et af de karakteristiske træk ved denne art er æggene, der er usædvanligt store i forhold til rokkenes krop. Æggene, der blev fundet på toppen af vulkanen, har en diameter på omkring 50 centimeter. Dannelsen af så store æg kræver et betydeligt energiforbrug, men de giver embryonerne flere næringsstoffer, hvilket øger ungenes chancer for at overleve.
I 2018 fandt forskere allerede lignende æg i nærheden af hydrotermiske kilder ved Galapagosøerne, hvilket gav anledning til at antage, at hunnerne bruger vulkanernes varme til inkubation. De nye data bekræfter denne hypotese. Biolog Sheriss Du Priez bemærkede, at ungerne tager omkring fire år at udvikle sig, og at det varme vand sandsynligvis fremskynder denne proces og øger chancerne for overlevelse.
Desuden er den lavvandede top af undervandsbjerget et relativt sikkert sted for unge rokker at vokse op, inden de begiver sig ud på dybere vand.
Æg fra stillehavs-hvidrokker har normalt en rund eller let oval form med bløde kurver og afrundede kanter, der kan minde om små puder eller ravioli.
Eksperter fra Canadas ministerium for fiskeri og hav har ikke kun bekræftet, at vulkanen, der tidligere blev anset for at være udslukket, stadig er aktiv, men har også bemærket Stillehavs-hvidrokkeens opfindsomhed. Æggenes store størrelse og deres imponerende antal vidner om denne arts tilpasningsstrategi, der er rettet mod afkomets overlevelse under de barske forhold i dybet.
Denne opdagelse understreger vigtigheden af forskning i den undersøiske verden for at forstå dynamikken i marine økosystemer og deres beboeres tilpasning. Den åbner også nye horisonter for biologisk og økologisk forskning, især under ekstreme forhold som undervandsvulkaner.
I fremtiden kan lignende arbejder kaste lys over de komplekse interaktioner mellem geologiske processer og biodiversitet og bidrage til udviklingen af foranstaltninger til bevarelse af disse sårbare økosystemer i en tid med globale miljømæssige udfordringer.
