Den sjette masseudryddelse er begyndt: for første gang er mennesket ikke et offer, men årsagen
For millioner af år siden, længe før mennesker satte deres første fodaftryk på planeten, blev Jorden ramt af katastrofer så enorme, at de ændrede hele livets historie. Kontinenter flyttede sig, vulkaner dækkede himlen med aske, havene mistede deres ilt, og en asteroide udslettede dinosaurernes verden på få øjeblikke i geologisk tid. Fem gange har livet på Jorden været tæt på kollaps.
Hver gang forsvandt enorme dele af den biologiske mangfoldighed, og hver gang begyndte planeten langsomt at bygge sig selv op igen. Nye arter opstod, nye økosystemer voksede frem, og evolutionen skabte helt nye kapitler i Jordens historie. Men den sjette masseudryddelse adskiller sig fra alle tidligere katastrofer.
Denne gang kommer truslen ikke fra en asteroide fra rummet, en dramatisk ændring i Jordens bane eller gigantiske vulkanudbrud dybt under overfladen. Den kraft, der presser livet mod en ny krise, er en art, der selv er et produkt af evolutionen.
Mennesket.
Fem gange har Jorden mistet næsten alt liv
Når forskere taler om masseudryddelser, handler det ikke blot om, at enkelte arter forsvinder. En masseudryddelse betyder en dramatisk og global reduktion af biodiversiteten, hvor hele økosystemer bryder sammen, og evolutionens retning ændres for altid.
I løbet af de seneste omkring 500 millioner år har planeten oplevet fem sådanne begivenheder. Hver af dem blev et vendepunkt, der ændrede, hvilke organismer der dominerede Jorden.
| Masseudryddelse | Tidspunkt | Omfang | Sandsynlig årsag |
|---|---|---|---|
| Ordovicium-udryddelsen | Ca. 445 millioner år siden | Omkring 70 % af arter forsvandt | Global nedkøling og istid |
| Devon-udryddelsen | Ca. 360 millioner år siden | Omkring 75 % af arter forsvandt | Iltsvind i havene og klimaforandringer |
| Perm-udryddelsen | Ca. 252 millioner år siden | Op mod 95 % af arter forsvandt | Vulkanisme, drivhuseffekt og økologisk kollaps |
| Trias-udryddelsen | Ca. 200 millioner år siden | Omkring 80 % af arter forsvandt | Vulkanaktivitet og klimatiske ændringer |
| Kridt-udryddelsen | Ca. 66 millioner år siden | Omkring 75 % af arter forsvandt | Asteroidenedslag ved Yucatán |
Den mest dramatiske var Perm-udryddelsen, ofte kaldet “Den Store Død”. På relativt kort tid forsvandt næsten alt komplekst liv i havene, og mange landlevende arter døde ud. Det tog millioner af år, før økosystemerne igen nærmede sig tidligere niveauer.
Den mest berømte var dog Kridt-udryddelsen, fordi den afsluttede dinosaurernes regeringstid. Da asteroiden ramte Jorden for 66 millioner år siden, ændrede den klimaet globalt og skabte en verden, hvor små pattedyr pludselig fik mulighed for at udvikle sig. Uden denne katastrofe havde menneskets historie sandsynligvis aldrig eksisteret.
Den nye krise ser anderledes ud: den sker langsomt
Den sjette masseudryddelse ligner ikke tidligere katastrofer. Der er ingen enkelt dag, hvor himlen bliver mørk, og millioner af dyr forsvinder på én gang. I stedet sker forandringen langsomt, næsten usynligt, gennem tusindvis af små tab.
En skov bliver fældet her. Et vådområde forsvinder der. Et koralrev mister sin farve. En bestand af insekter falder lidt hvert år. En fugleart bliver sjældnere, indtil ingen længere opdager, at dens sang er blevet stille.
Netop derfor mener mange forskere, at den nuværende biodiversitetskrise er så vanskelig at forstå. Mennesker er biologisk tilpasset til at reagere på pludselige farer. En storm, en brand eller et jordskælv skaber øjeblikkelig opmærksomhed. Men en langsom økologisk nedbrydning over årtier kan foregå uden dramatiske billeder.
Alligevel kan konsekvenserne være lige så alvorlige.
Den største forskel: denne gang ved vi, hvad der sker
Ifølge FN’s biodiversitetsvurderinger er op mod en million arter truet af udryddelse i de kommende årtier. Det omfatter ikke kun sjældne dyr i fjerne regnskove, men også arter, der spiller afgørende roller i de systemer, mennesker er afhængige af.
Forskerne peger især på fem drivkræfter bag den nuværende krise:
- ødelæggelse af naturlige levesteder gennem landbrug og byudvikling;
- klimaforandringer, der ændrer temperaturer og nedbørsmønstre;
- forurening af luft, vand og jord;
- overudnyttelse gennem jagt, fiskeri og handel;
- invasive arter, der fortrænger lokale økosystemer.
Den afgørende forskel fra tidligere masseudryddelser er, at denne gang har den ansvarlige art også evnen til at forstå problemet. Vi kan måle tilbagegangen. Vi kan analysere årsagerne. Vi kan udvikle løsninger. Spørgsmålet er ikke længere, om vi ved, hvad der sker. Spørgsmålet er, om vi handler hurtigt nok.
Biodiversitet er ikke naturens pynt – det er menneskets sikkerhedssystem
Når en art forsvinder, tænker mange mennesker først på tabet af noget smukt eller sjældent. En farverig fugl, en stor kat eller en unik frøart. Men biodiversitet er langt mere end en samling fascinerende dyr.
Økosystemer fungerer som komplekse netværk, hvor hver art bidrager med bestemte funktioner. Bier og andre bestøvere sikrer produktionen af mange fødevarer. Skove regulerer klimaet og binder kulstof. Vådområder renser vand. Havets økosystemer understøtter millioner af menneskers ernæring.
Når arter forsvinder, mister naturen ikke bare enkelte elementer. Den mister stabilitet.
Et økosystem med mange arter har ofte større modstandskraft mod sygdomme, klimaforandringer og andre forstyrrelser. Et økosystem, hvor mange forbindelser allerede er brudt, bliver langt mere sårbart.
Fra naturens katastrofer til menneskets ansvar
Tidligere masseudryddelser var begivenheder, som livet ikke kunne kontrollere. Dinosaurerne kunne ikke gøre noget mod asteroiden. De første havdyr kunne ikke stoppe istiderne.
Men menneskeheden befinder sig i en helt ny situation. Vi er den første art, der ikke blot påvirker planeten, men også forstår konsekvenserne af vores handlinger.
Vi ved, at skovrydning reducerer biodiversitet. Vi ved, at fossile brændstoffer ændrer klimaet. Vi ved, at overfiskeri kan tømme havene. Vi ved, at ødelagte økosystemer tager årtier eller århundreder at genopbygge.
Den viden giver os et ansvar, som ingen tidligere art har haft.
Kan den sjette masseudryddelse stadig stoppes?
Forskere understreger, at den nuværende udvikling ikke er uundgåelig. Naturen har en imponerende evne til at komme sig, hvis presset reduceres. Flere arter, der tidligere var tæt på udryddelse, er blevet reddet gennem målrettet beskyttelse.
Men tiden er afgørende. De vigtigste løsninger handler ikke om én enkelt handling, men om en samlet ændring i forholdet mellem mennesker og natur:
- beskyttelse af store naturområder;
- genoprettelse af ødelagte økosystemer;
- mere bæredygtigt landbrug;
- reduktion af klimabelastningen;
- beskyttelse af havområder;
- internationalt samarbejde.
Det handler ikke kun om at redde dyr. Det handler om at bevare de biologiske systemer, som gør menneskeligt liv muligt.
Den første masseudryddelse skabt af en intelligent art
Hvis den sjette masseudryddelse fortsætter, vil den blive historisk af en grund, der adskiller den fra alle tidligere begivenheder. For første gang vil den dominerende art på planeten ikke blot have været ude af stand til at forhindre katastrofen. Den vil have skabt den.
Men den samme intelligens, der har givet mennesket evnen til at ændre hele planeten, giver også muligheden for at ændre kursen.
Jordens historie viser, at livet kan overleve næsten alt. Men spørgsmålet er ikke længere, om planeten kan fortsætte uden millioner af arter.
Spørgsmålet er, om mennesket ønsker en fremtid på en fattigere, mere ustabil og mindre levende planet.
Videnskabelige kilder
- IPBES Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services
- Science – Biological annihilation via the ongoing sixth mass extinction signaled by vertebrate population losses
- Nature – Accelerated modern human-induced species losses: Entering the sixth mass extinction
- Proceedings of the National Academy of Sciences – Patterns of extinction and biodiversity loss
- International Union for Conservation of Nature (IUCN) Red List of Threatened Species
