Da jeg opdagede sandheden om brøleaber og elledninger, ændrede det mit syn på naturbeskyttelse
Når vi taler om trusler mod biodiversiteten, tænker de fleste på skovrydning, klimaforandringer eller krybskytteri. Jeg gjorde præcis det samme. Derfor blev jeg overrasket, da jeg begyndte at undersøge et problem, som sjældent får internationale overskrifter, men som hvert år dræber tusindvis af dyr i Costa Rica: elektriske installationer.
Historien om den lille brøleabe Peque gjorde særligt indtryk på mig. Hun blev fundet alvorligt forbrændt efter en elektrisk ulykke på en højspændingsledning. Hendes mor døde på stedet. Peque overlevede, men hendes hale og hænder blev alvorligt beskadiget. Desværre er hendes historie langt fra unik.
I Costa Rica er elektrisk stød en af de største menneskeskabte dødsårsager blandt vilde dyr. Mellem juni 2022 og juni 2023 blev der registreret mere end 6.200 tilfælde af elektrokution blandt vilde dyr. Tallene er blandt de mest omfattende i verden, fordi Costa Rica er et af de få lande, som systematisk registrerer denne type dødsfald.
Det mest fascinerende – og tragiske – er årsagen.
For en abe ser en elledning ikke ud som teknologi. Den ser ud som en naturlig del af skoven.
Brøleaber, kapucineraber og egernaber har udviklet sig gennem millioner af år til at bevæge sig mellem grene, lianer og trækroner. Når skoven fragmenteres af veje, hoteller, boliger og turistinfrastruktur, opstår der tomme områder mellem træerne. For aberne bliver elledninger en tilsyneladende perfekt genvej.
Som flere biologer forklarer, opfatter aberne simpelthen ledningerne som en række sammenhængende træer.
Problemet opstår i det øjeblik, dyret kommer i kontakt med to ledende punkter samtidig. Den elektriske strøm passerer gennem kroppen og kan forårsage øjeblikkelig død, alvorlige forbrændinger, hjerteskader eller organsvigt.
Jeg blev overrasket over at lære, at mange dyr faktisk overlever den første strømulykke, men senere dør af følgeskader. Efter et elektrisk stød falder de ofte flere meter ned på jorden. Her risikerer de at blive ramt af biler, angrebet af hunde eller dø af de omfattende brandsår.
For redningscentrene er konsekvenserne tydelige hver eneste dag.
I Nosara på Costa Ricas stillehavskyst rapporterede International Animal Rescue Costa Rica mere end 100 elektrokutionssager alene i 2025. Op mod 90 procent af disse involverede brøleaber.
Som biologisk interesseret blev jeg især optaget af sammenhængen mellem urbanisering og ulykkestallene. Nosara har gennem de seneste år udviklet sig til et attraktivt område for turisme og internationale tilflyttere. Nye hoteller, restauranter og boliger betyder flere ledninger, flere transformatorer og flere barrierer gennem skovområder.
Resultatet er et landskab, hvor dyrene konstant skal krydse menneskeskabte strukturer for at finde føde, partnere og territorier.
Problemet er langt fra begrænset til Costa Rica.
Studier fra Afrika, Asien og Latinamerika viser lignende mønstre. I Kenya blev hundreder af elektrokutionsulykker blandt primater registreret over en periode på mindre end to årtier. I Sydafrika har forskere dokumenteret dødsfald blandt alt fra aber og manguster til større pattedyr som løver.
Det understreger, at konflikten mellem natur og infrastruktur er global.
Derfor vakte en vigtig dom i Costa Rica stor opmærksomhed blandt naturbeskyttere tidligere i år. Landets forfatningsdomstol fastslog, at myndighederne og det statslige elselskab ikke havde gjort nok for at beskytte dyrelivet mod farlige elledninger.
Afgørelsen tvinger nu myndighederne til at gennemføre konkrete sikkerhedsforanstaltninger.
Jeg blev særligt interesseret i de løsninger, forskerne anbefaler. Den mest effektive metode er isolerede kabler, som forhindrer strøm i at passere gennem dyr, der kommer i kontakt med ledningen. Derudover kan særlige beskyttelsesanordninger monteres på master og transformatorer.
En løsning, som jeg personligt finder både elegant og inspirerende, er etableringen af kunstige “aberbroer”. Disse broer består ofte af reb, kabler eller specialdesignede konstruktioner, som forbinder skovområder på sikker vis. Flere steder har forskere dokumenteret, at aber hurtigt lærer at bruge disse passager frem for farlige elledninger.
Fra et økologisk perspektiv giver det perfekt mening.
Når dyr mister forbindelsen mellem deres levesteder, bliver populationerne isolerede. Det reducerer den genetiske variation og øger risikoen for lokale udryddelser. Derfor handler sikre passager ikke kun om at redde enkelte dyr, men om at bevare hele økosystemers funktion.
Det, jeg især tager med fra denne historie, er hvor ofte biodiversitetskrisen gemmer sig i detaljer, som vi sjældent lægger mærke til. En elledning virker uskyldig for mennesker. For en brøleabe kan den være forskellen mellem liv og død.
Costa Ricas nye indsats viser samtidig, at problemet kan løses. Når forskning, naturbeskyttelse og politiske beslutninger arbejder sammen, kan moderne infrastruktur tilpasses, så både mennesker og dyreliv får plads.
Og måske er netop dét en af de vigtigste lektioner fra denne historie.
Interessante fakta
- Brøleaber producerer nogle af de højeste lyde blandt alle landlevende dyr i forhold til deres kropsstørrelse.
- En voksen brøleabe kan høres op til fem kilometer væk gennem tæt regnskov.
- Costa Rica rummer omkring 5 % af verdens samlede biodiversitet på mindre end 0,03 % af Jordens landareal.
- Aber bruger deres hale som et ekstra “gribeværktøj”, næsten som en femte hånd.
- Kunstige dyrebroer anvendes i dag i mere end 20 lande verden over.
- Mange primatarter undgår at gå på jorden og foretrækker derfor elledninger frem for åbne veje.
- Forskere vurderer, at habitatfragmentering er en af de største langsigtede trusler mod tropiske primater.
FAQ
Hvorfor bliver aber elektrocuteret på elledninger?
Aber bruger trækroner som naturlige transportveje. Når skove fragmenteres, opfatter de ofte elledninger som en forlængelse af træernes grene.
Hvilke arter rammes hårdest i Costa Rica?
Brøleaber står for størstedelen af de registrerede elektrokutionsulykker, men også kapucineraber og egernaber rammes.
Hvor mange dyr dør af strømulykker i Costa Rica?
Der blev registreret over 6.200 tilfælde på ét år mellem 2022 og 2023.
Kan problemet løses?
Ja. Isolerede kabler, beskyttede transformatorer og kunstige dyrebroer reducerer risikoen markant.
Hvorfor er skovfragmentering et problem?
Når skove opdeles af veje og bebyggelse, tvinges dyrene til at krydse åbne områder, hvor de ofte vælger farlige elledninger.
Hjælper den nye dom i Costa Rica?
Dommen er et vigtigt skridt, fordi myndighederne nu er juridisk forpligtet til at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger.
Kilder
- Biologisk bevaring – Effekter af infrastruktur på forbindelser mellem dyreliv
- Bevaringsbiologi – Habitatfragmentering og dødelighed af dyreliv
- IUCN-retningslinjer for lineær infrastruktur og biodiversitet
- Primates Journal – Bevarelse af neotropiske primater
- American Journal of Primatology
- Økologiske anvendelser – Dyrelivskorridorer og forbindelser mellem habitater
- International Union for Conservation of Nature (IUCN) – Pattedyr og energiinfrastruktur
