De har ikke kvalme, bliver ikke deprimerede og plages ikke af angst. Her er hemmeligheden.
En stor del af befolkningen kan drikke alkohol uden konsekvenser: De føler ingen symptomer på tømmermænd næste dag, mens andre kun behøver et par glas for at lide af hovedpine og kvalme.
Talrige undersøgelser viser, at tilstedeværelsen eller fraværet af tømmermænd ikke kun afhænger af mængden af alkohol, men også af genetik, immunforsvar og endda den enkeltes psyke. Nogle af disse faktorer er medfødte, men andre kan man selv påvirke – og dermed lette følgerne af en vild aften.
Tømmermænd er en engangsreaktion fra kroppen på alkohol. Denne tilstand udtrykkes normalt i hovedpine, kvalme eller muskelsmerter. Der er dog mennesker, der næsten aldrig oplever sådanne symptomer – forskere kalder dem ‘resistente’ over for tømmermænd. Tømmermænd forveksles ofte med abstinenssyndrom, selvom det er to forskellige ting.
En af de første undersøgelser af tømmermænd blev offentliggjort i 2008. Dengang opdagede forskerne helt tilfældigt mennesker, der var ‘resistente’ over for tømmermænd. Professor Jonathan Howland, en af forfatterne til undersøgelsen, fortalte, at de oprindeligt forsøgte at forstå, hvordan alkohol påvirker menneskers produktivitet på arbejdet, men opdagede, at næsten en fjerdedel af de undersøgte slet ikke led af tømmermænd og arbejdede normalt den næste dag.
Forskere gennemførte flere undersøgelser, hvor de undersøgte hundredvis af amerikanske studerende og kadetter fra en søfartsskole i Sverige. Sådanne eksperimenter foregår næsten altid efter samme scenarie: Deltagerne holdes i laboratoriet hele natten og får alkohol at drikke. I løbet af natten observerede specialisterne deltagerne og vurderede om morgenen, hvordan de havde det: om de led af hovedpine, svimmelhed, tørst eller kvalme.
Professor Howland sagde, at i alle hans forsøg var der omtrent det samme antal mennesker, der var ‘resistente’ over for tømmermænd – næsten hver fjerde deltager. Data fra andre undersøgelser supplerer, at ‘immunitet’ over for alkohol kan overføres genetisk.
Det vides ikke præcist, hvor mange mennesker der faktisk er ‘resistente’ over for virkningerne af alkohol. Amerikanske forskere har gennemført et eksperimentelt studie og fastslået, at ca. 24 % af raske mennesker, der ikke lider af alkoholisme, faktisk ikke har nogen problemer dagen efter, at de har drukket sig meget fulde. En anden undersøgelse foretaget af forskere fra Canada og Holland viste, at blandt de mest alkoholiske mennesker er der langt færre, der er ‘resistente’ over for tømmermænd – kun 5-6 %.
Man skal kunne drikke
Alkoholresistens kan være forbundet med flere faktorer. En af årsagerne er genetik. Graden af tømmermænd afhænger af, hvor hurtigt kroppen nedbryder alkohol. Denne proces styres af enzymer, der omdanner alkohol til acetaldehyd – et giftigt stof, der forårsager tømmermænd. Et af de vigtigste gener, ALDH2, påvirker nedbrydningen af alkohol: en bestemt variant af genet forsinker nedbrydningen af acetaldehyd, hvilket fører til ophobning i kroppen og forstærker tømmermændene.
Mennesker fra Østasien oplever oftere symptomer på svær tømmermænd. Dette kan være forbundet med en mutation i ALDH2-genet, som ofte forekommer hos japanere, kinesere, koreanere og andre østasiater. Mennesker med ALDH2*2-varianten producerer mere giftigt acetaldehyd, som forårsager svær tømmermænd. Forskere formoder, at svær tømmermænd hos bærere af ALDH2*2-varianten kan være en naturlig beskyttelsesmekanisme mod overdreven alkoholforbrug og udvikling af alkoholisme.
En anden mulig årsag til alkoholresistens er et stærkt immunforsvar. Neurobiologer formoder, at mennesker med et svagt immunforsvar har sværere ved at komme sig over tømmermænd. Alkohol fremkalder betændelse i kroppen, og mennesker med et svækket immunforsvar har sværere ved at bekæmpe det. Derfor forstærker alkohol betændelse og forværrer sygdomsforløbet hos mennesker med HIV og autoimmune sygdomme. Værre endnu — alkohol kan svække immunforsvaret endnu mere.
Modstandsdygtighed over for tømmermænd kan også være forbundet med psykologiske særheder — især med angstniveauet. Alkohol slapper kroppen af: det forstærker midlertidigt virkningen af gamma-aminosmørsyre (GABA, en bremsende mediator i nervesystemet) og hæmmer glutamat (en mediator, der overstimulerer nervesystemet). Når alkoholens virkning aftager, går processen i modsat retning: GABA svækkes, og glutamat forstærkes, hvilket øger angst, irritabilitet og kan forårsage rysten.
Hos mennesker med øget angst kan en sådan neurokemisk ubalance opleves særligt akut, hvilket gør tømmermændene værre. Selvom nogle undersøgelser viser, at der ikke er nogen klinisk signifikant sammenhæng mellem tømmermænd og angst.
Uanset hvad er forskerne enige om, at man skal drikke med omtanke. Genetik eller en persons mentale tilstand kan påvirke, hvilke konsekvenser alkoholindtagelse har for den pågældende, men disse kan dog mindskes ved moderation. Fravær af tømmermændssymptomer betyder ikke, at alkoholindtagelsen har været uden skade for kroppen.
Alkohol påvirker stort set alle organer i kroppen. På kort sigt kan det hæmme reaktioner eller forringe kognitive funktioner, men de langsigtede konsekvenser er langt mere alvorlige. Alkoholisme medfører en reduktion af hjernens volumen, og regelmæssigt alkoholforbrug (mere end 30 gram om dagen) øger risikoen for demens. Desuden provokerer alkohol mindst syv former for kræft.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer endda om, at der endnu ikke er fastslået et sikkert niveau for alkoholforbrug. Baseret på de nuværende videnskabelige data er selv moderat eller ubetydeligt alkoholforbrug forbundet med visse sundhedsrisici. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at angive en dosis, hvor risikoen er helt fraværende.
