Rådet mener, at lovgivning og kontrol med traditionel svineproduktion ikke er tilstrækkelig til at sikre dyrenes velfærd.
Svinene har for lidt plads, mange smågrise får klippet halerne, og avlen er mere orienteret mod eksport end mod dyrenes velfærd.
Ifølge en ny udtalelse fra Den Danske Dyrevelfærdsråd overholdes dyrevelfærdsreglerne ikke i tilstrækkelig grad på traditionelle danske svinebedrifter.
Den Danske Dyrevelfærdsråd offentliggjorde første gang en udtalelse om situationen i 1993 – for 32 år siden.
I dag kan man konkludere, at der ikke er sket tilstrækkelige fremskridt siden da.
– Rådet bemærker, at diskussionen om dyrevelfærd i svineproduktionen har stået på i flere årtier uden at føre til den forventede forbedring af dyrenes velfærd, udtaler rådsformand Bengt Holst i en pressemeddelelse.
‘Behov for innovation’
Det er en hård kritik, der er baseret på forholdene for over 11 millioner svin i Danmark.
– Generelt mener Det Danske Dyreetiske Råd, at der er behov for at revidere forholdene for svin, hedder det i en erklæring.
På en række punkter mener rådet, at de forhold, vi udsætter dyrene for, er uacceptable.
For eksempel kritiseres det, at langt størstedelen af de søer, der skal farve (føde, red.), holdes separat i bure, hvor søernes bevægelsesfrihed som regel er begrænset af en metalstang.
— I praksis er søer i farings- og diegivningsperioden begrænset til at tage et skridt frem og tilbage samt at rejse sig og lægge sig. Hvis en so lægger sig på siden, kommer dens krop normalt i kontakt med en metalstang, oplyser Det Danske Dyrevelfærdsråd.
Råd: mere rummelige søer
Svinavlere bruger begrænsninger for at forhindre, at smågrise bliver trampet ihjel, hvis de bliver angrebet af en so.
Rådet bemærker, at dødeligheden blandt smågrise kan reduceres til samme niveau som ved immobilisering af søer, hvis der er tilstrækkelig plads.
Konklusionen er, at selv slagtesvin ikke har tilstrækkelig plads til at udvikle deres naturlige adfærd.
Halekupering trods forbud
Rådet kritiserer også, at 95 procent af alle grise halekuperes (en del af halen skæres af), selv om almindelig halekupering er forbudt.
Alle medlemmer af rådet er enige om, at kirurgiske indgreb som kompensation for utilfredsstillende opstaldningsforhold er uacceptable.
Halekupering kan foretages, hvis svinene i besætningen bider hinanden i halen, men rådet kritiserer, at halekupering fortsat foretages på »det overvældende flertal af svin i stedet for at forbedre dyrenes opstaldningsforhold«.
Rådet kritiserer også, at svin avles, så de får flere afkom, end søer kan die, hvilket fører til øget dødelighed blandt smågrise.
Landbrug: Rådet åbner en åben dør
Den danske landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer hævder, at Det Danske Dyrevelfærdsråd »bryder en allerede åben dør«.
»Anbefalingerne om frilandsbesætning af søer, flere grise med intakte haler og øget overlevelse blandt smågrise er i tråd med branchens vision for dansk svineproduktion og er i fuld gang med at blive implementeret i svinestierne«, skriver H.K. Gamelke, formand for svinesektoren i det danske ministerium for landbrug og fødevarer, i et skriftligt svar.
Den danske fødevare- og landbrugsorganisation støtter kravet om fri opstaldning af søer i farestier og »glæder sig over den forestående vedtagelse af national lovgivning om fri opstaldning af søer i farestier«.
Vi er også enige med Det Danske Dyrevelfærdsråd i, at flere svin skal have hele haler. For at fremskynde denne proces har branchen netop lanceret en ny initiativ: Svineproducenter, der holder svin med hele haler, får kompensation fra producenter, der fortsætter med at kuperer svin, skriver HC Gæmelke.
»I de senere år har vi også lagt særlig vægt på at øge overlevelsen blandt smågrise, og vi kan se, at målrettede avlsindsatser virkelig har vendt udviklingen, og overlevelsen er steget flere år i træk,« skriver Landbrug & Fødevare.
For mange overtrædelser
Det Danske Dyrevelfærdsråd mener dog, at både lovgivningen og kontrollen skal skærpes.
– Det Danske Dyrevelfærdsråd siger klart, at det finder det uacceptabelt, at der er så mange overtrædelser i branchen.
Ifølge Dyrevelfærdsforeningen er det et »massivt svigt« i landbruget.
– Dyrene har det meget svært, fordi lovgivningen er så lempelig, at de ikke har nogen reel beskyttelse. Og når lovgivningen ikke engang overholdes, er det en katastrofe for dyrenes velfærd. Svineproduktion er et etisk sammenbrud, siger Birgitte Iversen Damm, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr hos Dyrevelfærdsforeningen Danmark, i en pressemeddelelse.
I sin udtalelse understreger Den Danske Dyreetiske Råd imidlertid, at forbrugerne og andre købere også har et fælles ansvar.
I landbruget er der bekymring for, at øget fokus på dyrevelfærd kan påvirke konkurrenceevnen.
»Hvis der skal ske radikale ændringer i lovgivningen, er det vigtigt, at det sker på EU-plan,« siger H.K. Gæmelke fra det danske ministerium for landbrug og fødevarer.
Fødevareminister Jakob Jensen (V), der er ansvarlig for området, mener også, at lovgivningen skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen, da der ellers er risiko for, at »produktionen flyttes til udlandet«, men han påpeger, at der allerede gøres en indsats for at forbedre dyrevelfærden.
»Vi er ikke nået i mål endnu, men den brede politiske enighed om dyrevelfærd er et stort skridt i den rigtige retning,« siger han.
