Nogle gange byder naturen på overraskelser, som ingen manuskriptforfatter kunne finde på. Det skete under en af de mest prestigefyldte fisketurneringer ud for Louisianas kyst.
Et tilsyneladende almindeligt fangst blev til en sensationel videnskabelig opdagelse, der ikke har noget sidestykke i historien.
Kampen om rekordfangsten
Da et hold fiskere sejlede ud i Den Mexicanske Golf, var deres mål ikke blot at vinde, men at opleve den spændende sportsbegivenhed, som tiltrækker deltagere fra hele verden. Ingen af dem kunne dog forestille sig, at de ikke blot ville vinde en imponerende præmie, men også gå ind i havbiologiens historie.
Hovedpersonen i denne historie blev en kæmpe blå marlin – en fisk, der betragtes som en af havets hurtigste og stærkeste rovdyr. Kaptajnen og ejeren af båden, Mark Pagett, kæmpede mod den og brugte over to timer på at besejre denne havgigant.
Denne marlin kæmpede som en djævel. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg ikke bare ville fange en fisk, men en del af et videnskabeligt forskningsprojekt.
Når videnskaben befinder sig i naturen
Efter turneringens afslutning blev fisken vejet (180 kg) og målt (næsten 3 meter) i henhold til reglerne.
Derefter blev den overdraget til specialister fra Billfish Foundation til analyse. Da maven blev åbnet, gjorde forskerne en opdagelse, der bogstaveligt talt tog pusten fra dem: Inde i marlin var der… en gulfinnet tun, delvist fordøjet, men med en tydelig mærkning på kroppen.
Det var netop denne tunfisk, der kun en måned tidligere var blevet fanget, mærket og sat ud igen af forskere fra Center for Fisheries Research ved University of Southern Mississippi. Det er en del af et internationalt program til sporing af tunfiskes migration.
Forskerne fulgte dens bevægelser og indsamlede data om ruter, dybder og temperaturpræferencer. Men denne tunfisk fik en uventet skæbne – den blev frokost for marlin og dermed deltager i et unikt eksperiment, som ingen havde planlagt.
Hvorfor er dette tilfælde unikt?
“Det er første gang i historien, at data fra en mærket fisk er modtaget, efter at den er blevet spist,” forklarer havbiolog Diane Gibson, der arbejder med projektet Outdoorlife.
Normalt tager sådanne undersøgelser år. Forskerne skal vente, indtil mærket enten dukker op af sig selv, eller fisken bliver fanget igen. I nogle tilfælde går mærkerne helt tabt, og dataene er uigenkaldeligt tabt.
Her vendte dataene imidlertid tilbage uventet hurtigt – ikke takket være teknologien, men på grund af et naturligt rovdyr. Dette gav en unik mulighed for at få information om to deltagere i fødekæden på én gang: både tunen og marlinen.
Sådan fungerer mærker på fisk
Moderne biologer bruger specielle elektroniske mærker, der registrerer en række parametre:
- dybde,
- vandtemperatur,
- hastighed,
- migrationsrute.
Nogle mærker sender data i realtid via satellit, men de fleste er arkiverede. De gemmer informationen, indtil mærket fysisk fjernes. Det var netop sådan et mærke, der blev fundet i marlinens mave.
Hvad har denne opdagelse givet videnskaben
Denne opdagelse har gjort det muligt for forskerne at bekræfte flere hypoteser:
- Tunfisk og marlin krydser hinanden oftere, end man tidligere har antaget.
- Marlin jager aktivt tunfiskunger, hvilket er vigtigt for vurderingen af balancen i havets økosystemer.
- Biologerne har ikke kun fået unikke data om tunfisk, men også om marlinens adfærd. For hvis man kender tunfiskens rute, kan man forstå, hvor marlin selv har jaget.
Hvorfor er sådanne tilfælde vigtige
Havøkologi er stadig et af de mest komplicerede områder at studere. Havet er enormt, og det er praktisk talt umuligt at spore fiskes ruter, der strækker sig over tusinder af kilometer, manuelt. Hver mistet mærke betyder tabte måneder eller endda år af data.
Dette tilfælde viser, hvordan naturens kaos undertiden bliver videnskabens allierede. I rovdyrets mave blev ikke bare fisken bevaret – sammen med den blev værdifuld information om dens liv og bevægelser også bevaret.
Hvordan vil forskerne bruge disse data?
I øjeblikket analyserer forskerne ikke kun tunfiskens rute, men forsøger også at modellere marlinernes adfærd:
- hvor de jager,
- hvilke dybder de foretrækker,
- hvordan de er afhængige af andre arters bestande.
Disse data vil ikke kun hjælpe med at forstå rovdyrenes adfærd, men også med at justere fiskekvoter for at bevare balancen i økosystemet.
Når tilfældigheder ændrer videnskaben
Ifølge forskerne er dette tilfælde et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at støtte programmer til sporing og mærkning af havdyr. Det viser, at alle elementer i havets liv er forbundet med hinanden, og at en række begivenheder nogle gange kan udvikle sig på en helt uforudsigelig måde.
Naturen kan overraske. En fisk, der blev slugt af en anden fisk, blev til en unik datakilde for videnskaben. Denne opdagelse vil for evigt ændre tilgangen til studiet af havøkosystemer og fødekæder. Måske vil et lignende tilfælde aldrig gentage sig – men det er allerede blevet en del af biologibøgerne.
