Vandstanden i Det Kaspiske Hav er faldet til det laveste niveau nogensinde – vandet ligger nu 29 meter under havets overflade.
De nordlige områder af søen, langs kysten tilhørende Rusland og Kasakhstan, udtørrer særligt hurtigt.
Kort
- Vandstanden i Det Kaspiske Hav har nået et historisk lavpunkt, og især de nordlige områder, der tilhører Rusland og Kasakhstan, udtørrer meget hurtigt.
- Klimaforandringer, menneskelige aktiviteter og mindre tilstrømning fra floder, især Volga, bidrager til det kraftige fald i vandstanden.
- Reduktionen af vandmængden truer biodiversiteten, herunder truede arter, og udløser en bred offentlig debat.
Eksperter advarer om, at tilbagetrækningen af vand truer vigtige økosystemer, og at skader på biodiversiteten allerede kan observeres. Problemet har været kendt i årevis af NASA, der overvåger vandstanden ved hjælp af satellitter.
Flere problemer i Det Kaspiske Hav
Vandstanden i søen begyndte at falde allerede i 1990’erne og er faldet kraftigt siden 2020. I løbet af de sidste fire år er vandstanden faldet med næsten 80 cm, hovedsageligt på grund af den reducerede tilførsel til dette saltvandssø fra Volga-floden, der står for ca. 80 % af vandtilførslen til Det Kaspiske Hav.
Den hurtigere fordampning som følge af stigende gennemsnitstemperaturer bidrager også til faldet i vandstanden. Forskere er ikke i tvivl om, at dette er en følge af ændringer og en konstant stigning i udledningen af drivhusgasser.
Menneskets aktiviteter spiller også en ikke ubetydelig rolle. Den betydelige vandindvinding fra floder, der løber ud i reservoiret til økonomiske formål (landbrug, industri), reducerer mængden af vand, der løber ud i Det Kaspiske Hav.
Verdens største sø og naturperle under pres
Med et areal på ca. 371.000 kvadratkilometer er Det Kaspiske Hav verdens største indlandsø. Økonomisk, socialt og naturmæssigt er det en oase af biodiversitet og af uvurderlig værdi. Kystlinjen er ca. 6.600 km lang, og fem lande har adgang til havet (Turkmenistan, Iran, Kasakhstan, Aserbajdsjan og Rusland). Over 130 floder løber ud i havet, hvoraf de største er Volga og Ural.
Desværre fører faldet i vandstanden til tab af biologisk mangfoldighed og en reduktion af levesteder for pattedyr, f.eks. sæler og fisk.
I den nordlige del af Det Kaspiske Hav lever der desuden bløddyr, krebsdyr og fugle samt flere truede arter, herunder ca. 90 procent af de sidste levende stør på Jorden. Alle disse organismer har brug for et sundt vandniveau for at overleve.
En film, der for nylig blev offentliggjort på sociale medier af instruktøren Adaj Myrzataj, har udløst en bred debat. Filmen viser en sammenligning af Kaspihavets kyst i 2013 og 2025. På billederne fra for 12 år siden ses en mole omgivet af vand og en uberørt kystlinje. I dag er den samme mole omgivet af buske, og hvor kystlinjen engang var, står der nu høje bygninger.
NASA meddelte i 2022, at vandstanden i Det Kaspiske Hav kan falde med yderligere 8 til 30 meter inden 2100. Talrige hydrologiske undersøgelser tyder på, at vandstandsfaldet vil fortsætte på grund af klimaforandringer, der medfører højere temperaturer og større fordampning.
