Engang var det en del af det russiske imperium, men nu er det ved at opbygge en af verdens mest succesrige demokratier.
Finland er det lykkeligste land i verden for ottende år i træk. Samtidig er selvmordsraten her stadig højere end i de fleste europæiske lande. Finnerne føler sig dog trygge: De stoler på deres naboer og statslige institutioner og er ikke bange for at blive uden støtte. Hemmeligheden bag finnernes lykke afsløres i artiklen ‘Flamingo’.
Den årlige World Happiness Report udarbejdes af Oxford University i samarbejde med det amerikanske meningsmålingsinstitut Gallup, FN og redaktionen af The World Happiness Report. Her vurderer eksperter lykke i forskellige lande, og Finland indtager førstepladsen i denne ranking for ottende år i træk.
Efter Finland følger Danmark, Island, Sverige og Holland. Top ti omfatter også Costa Rica, Norge, Israel, Luxembourg og Mexico. Det »mest ulykkelige« land i 2024 er anerkendt som Afghanistan, der kun scorede 1,36 point ud af 10 mulige.
Hvordan måler man lykke?
Forskere betragter lykke som en kombination af flere faktorer: følelse af velvære, tilfredshed med livet, hyppighed af positive følelser og meningsfuldhed i tilværelsen. For at vurdere disse parametre gennemfører sociologer undersøgelser i hvert land.
Det vigtigste indikator i undersøgelsen er tilfredshed med livet. Det måles ved hjælp af ‘Kantril-skalaen’ – en skala på 10 trin, hvor det nederste trin er det værst tænkelige livsscenarie, og det øverste er det bedste. Denne metode har dog også ulemper: Respondenterne kan for eksempel være mere tilbøjelige til at vurdere deres sociale status end deres reelle følelse af lykke. Ikke desto mindre betragter sociologer den stadig som et universelt vurderingsværktøj.
For at forstå, hvorfor mennesker i nogle lande er lykkeligere, indsamler forfatterne af undersøgelserne også data om flere faktorer, der påvirker tilfredsheden med livet: BNP pr. indbygger, forventet sund levetid, grad af frihed, korruptionsniveau, social støtte og omgivelsernes venlighed.
På baggrund af disse indikatorer udarbejder forfatterne separate ‘mini-ranglister’, som ikke nødvendigvis korrelerer med landets endelige placering i lykkeindekset. For eksempel er Belize førende med hensyn til frihed, mens Senegal er førende med hensyn til positivitet, mens de ligger på henholdsvis 25. og 107. pladsen i lykkeindekset. Finland indtager ikke de første pladser i de enkelte kategorier.
Stol på dine naboer
Social støtte er en af de vigtigste faktorer for finsk lykke. Landets indbyggere er overbeviste om, at de kan regne med deres familie og venner i svære tider. De, der regner mindst med støtte fra deres nærmeste, er i Bangladesh, som ligger på 134. pladsen i den samlede lykkeindeks.
Forskerne undersøgte også, hvordan omgivelsernes venlighed påvirker, hvor lykkelig man føler sig. Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, om de troede, at de ville få deres tabte tegnebog tilbage, og hvem der ville gøre det – en nabo, en politibetjent eller en tilfældig forbipasserende.
Forskerne kom til den konklusion, at mennesker er lykkeligere, hvis de forventer gode handlinger fra deres omgivelser.
Finland kom blandt de førende på dette kriterium: Indbyggerne i landet har særlig tillid til deres naboer (tredjeplads efter Holland og Norge) og politiet (andenplads efter Norge). Finnerne er også overbeviste om, at en fremmed vil aflevere deres tegnebog, hvis de taber den. På dette kriterium ligger de på femtepladsen, kun overgået af indbyggerne i Holland, Algeriet, Iran og Norge.
I en anden kategori af venlighed – villighed til at hjælpe fremmede – ligger Finland dog på 96. pladsen. Dette blev målt på baggrund af svar på spørgsmål om velgørenhed, frivilligt arbejde og tilfældig hjælp til fremmede. De mest imødekommende lande var Jamaica og Liberia. Indonesien blev førende inden for frivilligt arbejde, mens Finland kun indtog en 75. plads.
Der er ingen lykke uden velfungerende statslige institutioner
Den lave grad af engagement i velgørenhed blandt finnernes befolkning kan forklares med, at der ikke er et stort behov for det, heller ikke i private velgørenhedsorganisationer. Staten dækker de fleste af borgernes behov ved at sikre tilgængelig sundhedspleje, gratis videregående uddannelse og udbetalinger i svære livssituationer (f.eks. modtager arbejdsløse ca. 800 euro om måneden fra staten – ca. 75.000 rubler).
Socialsikringssystemet hjælper mennesker med at klare vanskeligheder.
I 1990’erne var Finland blandt de lande i verden med det højeste selvmordsrate. Men i løbet af de sidste 30 år er antallet faldet til det halve takket være statslige initiativer. Selvom selvmordsraten i landet nu er lavere end f.eks. i Rusland, Belgien og Ungarn, er den stadig ret høj efter europæiske standarder.
Frank Martela, lykkeforsker ved Aalto Universitetet i Finland, mener, at finnerne er lykkelige, fordi deres land har gode demokratiske institutioner: Borgerne føler, at deres stemme tæller.
Den finske demokrati er faktisk anerkendt som en af de bedste i verden. Til sammenligning betragtes det politiske system i Afghanistan, der indtager sidstepladsen i lykkeindekset, som det værste.
Finland indtager stabilt en høj placering i verdensranglisten over menneskelig frihed (sjetteplads i 2024), pressefrihed (femteplads i 2024) og retsstatsprincippet (tredjeplads i 2024). Desuden er Finland et af de mindst korrupte lande i verden.
“Regeringen kan ikke gøre borgerne lykkelige. Men effektive institutioner og sociale ydelser kan fjerne mange kilder til ulykke i deres liv. Finland betragtes som det lykkeligste land, ikke fordi der er flere mennesker, der oplever lykke her. Det er simpelthen takket være det gode arbejde, som de offentlige institutioner i Finland og andre skandinaviske lande udfører, at der er langt færre mennesker, der oplever dyb ulykke,” siger Martela.
Vær mere beskeden
Martela mener, at beskedenhed er en af de faktorer, der gør finnerne lykkelige. I Finland er det ikke acceptabelt at vise sin rigdom frem. For eksempel køber de fleste finner billige biler, selvom deres indkomst giver dem mulighed for at købe dyrere biler (den gennemsnitlige løn i landet er over 4000 euro om måneden). Topchefer forsøger også ikke at fremhæve deres velstand.
“De er rige, sunde, har sociale kontakter og støtte, forbindelse til naturen. De danser ikke af glæde på gaden, men de er meget tilfredse med deres liv,” siger en af forfatterne til Verdenslykkerapporten, professor i økonomi ved Oxford University, Jean-Emmanuel De Neve, om finnerne.
Selvom økonomisk velstand er vigtig, er det netop den subjektive opfattelse, som mennesker har af deres position i samfundet, der er afgørende, mener forskerne. I lande med et veludviklet socialt sikkerhedssystem, såsom Finland og Norge, har en persons status ikke så stor indflydelse på vedkommendes lykke som i lande med mindre udviklede sociale garantier (f.eks. lande i Østeuropa).
Finnerne tager livets udfordringer mere roligt og betragter fiaskoer som en del af livet, forklarer Martela. I finsk findes der endda et ord for »sisu« – standhaftighed og evnen til at klare udfordringer uden at klage og uden mange ord.
