I kender selvfølgelig alle dette søde lille dyr.
Nogle af jer kender det på grund af jeres interesse for zoologi, andre på grund af Disney- og DreamWorks-tegnefilm, og jeg vil selvfølgelig ikke overraske jer med selve dyret.
Men jeg vil forsøge at fortælle jer noget interessant om det.
Her har vi altså den røde panda (Ailurus fulgens), hvis latinske navn kan oversættes til »ildkat«. Interessant, men pandaen er så langt fra katte som muligt, da den tilhører underordenen Caniformia, eller, som man siger, hundedyrene. Så hvad er den egentlig?
I lang tid diskuterede forskerne, om den tilhørte bjørnene, mårerne eller vaskebjørnene. Men nu, gudskelov, har vi genetikken, og vi kan se på den røde pandas DNA-kode og se, hvem den er »ifølge projektdokumentationen«.
Som et resultat af undersøgelsen blev vores heltinde klassificeret som en separat familie bestående af en enkelt art, da kæmpe pandaer ikke er tæt beslægtede med hende.
Den røde pandas systematiske placering i underordenen Caniformia samt dens udseende tyder på, at vi har at gøre med et rovdyr. Men i virkeligheden er den mere vegetarisk, omend strengt vegetarisk, og den vil lejlighedsvis spise et bytte, den har fanget.
Men nogle steder, hvor føde er knap, kan denne ‘voldsomme rovdyrs’ kost bestå af 90 % bambus. Dyret er så afhængigt af bambus, at det i løbet af evolutionen har udviklet en falsk tommelfinger til at gribe unge skud.
Det er bemærkelsesværdigt, at fordøjelsessystemet ikke har holdt trit med lemmernes evolution, men er forblevet det samme som hos et rovdyr, så bambus fordøjes relativt dårligt, og den lille panda er nødt til at spise store mængder.
Disse søde dyr betragtes som ret sjældne. Bestandsstatus: truet. Dette skyldes skovrydning og fragmentering af deres levested. Der findes dog i øjeblikket programmer til bevarelse af arten i alle lande, hvor den forekommer i naturen.
Der er altså håb om, at disse søde dyr fortsat vil glæde og underholde ikke kun os, men også vores børnebørn.
