Et team af kinesiske og amerikanske palæontologer har fundet det største pattedyr, der nogensinde har gået på jorden.
Det er en fjern slægtning til nutidens næsehorn, vejede 24 tons og var lige så høj som en giraf.
Dyret har fået navnet Paraceratherium linxiaense – et gigantisk næsehorn fra Linxia, selvom det for retfærdighedens skyld ikke havde nogen horn.
Rester af slægtninge til denne repræsentant for megafaunaen er tidligere blevet udgravet – hovedsageligt i Asien og sjældnere i Østeuropa, på bredden af det gamle Tethyshav.

Men først den nylige fund i Gansu-provinsen i Linxia-flodens bassin gav en idé om, hvor enorme de gamle næsehorn kunne være.
Dette dyr vejede op til 24 tons, hvilket svarer til 6 elefanter. Dets skuldre ragede 5 meter over jorden, og hovedet var hele 7 meter højt. Det var omkring 8 meter langt.
Paraceratherium linxiaense levede på Jorden for 26,5 millioner år siden i den sene oligocæn. Dets oprindelse er stadig et mysterium, men det antages, at dyret opstod på det område, der i dag er Mongoliet, og derefter spredte sig mod syd i Eurasien (med den forbehold, at kontinenternes udformning på det tidspunkt var anderledes end i dag).

“Denne arts kendetegn er en tynd kranium med kort næse og lang hals samt en dybere næsehule end hos andre arter af gigantiske næsehorn,” forklarer forskningsforfatteren professor Tao Deng.
Hvad ved forskere i dag om Paraceratherium?
Nye fossile fund og analyser har givet forskere et mere detaljeret billede af Paraceratherium. Det menes, at denne gigant levede for omkring 20–30 millioner år siden i områder, der i dag svarer til Kina, Mongoliet og Centralasien.
Studier tyder på, at dyret var planteædende og levede i åbne skov- og steppeområder, hvor det kunne nå højt op i træer takket være sin enorme højde. Dets lange hals minder i funktion om en girafs, hvilket gav det adgang til føde, som andre planteædere ikke kunne nå.
Moderne forskning bruger også avancerede 3D-modeller og sammenlignende anatomi for at forstå, hvordan dette kæmpe dyr bevægede sig og overlevede i sit miljø.
Hvorfor uddøde verdens største landpattedyr?
Paraceratheriums uddøen er stadig genstand for debat blandt forskere, men klimaforandringer spiller sandsynligvis en vigtig rolle. Da klimaet ændrede sig, forsvandt de åbne skovområder, som dyret var afhængigt af, og det blev sværere at finde nok føde.
Samtidig kan konkurrence med andre planteædere og ændringer i økosystemet have bidraget til artens forsvinden. Når en så stor organisme mister sit fødegrundlag, bliver den særligt sårbar over for selv små miljøændringer.
Disse faktorer viser, hvor følsomme selv de største dyr i historien var over for naturens balance.
Hvad kan Paraceratherium lære os i dag?
Studiet af Paraceratherium giver vigtig indsigt i evolution, økologi og klimaforandringer. Ved at analysere, hvordan sådanne gigantiske dyr levede og uddøde, kan forskere bedre forstå, hvordan moderne arter kan reagere på nutidens klimaforandringer.
Fossilerne minder os også om, hvor dynamisk livet på Jorden er – og hvordan selv de mest imponerende arter kun er en midlertidig del af naturens historie.
Derfor er bevarelse af nutidens biodiversitet ikke kun vigtig for økosystemerne, men også for at undgå, at fremtidige generationer kun kan studere nutidens dyr gennem fossiler, ligesom vi gør med Paraceratherium i dag.
