Forskere fra universiteterne i Exeter og Bristol har gennemført en undersøgelse, der viser, at engelske, tyske, danske og andre europæiske måger, ligesom nogle andre dyr, kan skifte venner, hvis det er til deres fordel, men samtidig forbliver tro mod deres familie og nære.
Disse observationer er baseret på en opgave, hvor adgangen til mad (lækre melorm) afhang af, hvilke individer mågerne tilbragte tid sammen med.
Efter eksperimentet skiftede mågerne hurtigt venner for at opnå fordele, men forblev hos deres familie og faste parringspartnere (måger forbliver par hele livet), uanset hvilket resultat de opnåede i eksperimentet.
Denne undersøgelse, der blev udført af dr. Michael Kings og Josh Arbon under ledelse af professor Alex Thornton som led i projektet “Cornwall Jackdaw”, giver et nyt indblik i, hvordan dyr styrer deres sociale relationer. Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
Professor Thornton, der arbejder ved Center for Ecology and Conservation på Penryn Campus i Exeter, Cornwall, delte følgende information:
Som en del af et forskningsprojekt kaldet “Cornwall-mågen” følger vi adfærden hos hundredvis af vilde måger, som hver er udstyret med en miniature-PIT-mærke, der ligner de transponderchips, der bruges til at identificere katte og hunde og indsættes i deres ringe på poten.
Som led i dette eksperiment har vi tilfældigt opdelt mågerne i to grupper – A og B – og indstillet automatiske foderautomater, der reagerer på PIT-mærkerne og kun udleverer lækre melorm, hvis medlemmer af samme gruppe (AA eller BB) kommer til dem sammen.
Det var interessant at se, at galerne udviste fremragende strategiske evner: De lærte hurtigt at interagere med medlemmerne af deres egen gruppe og afviste deres tidligere ‘venner/ fra den anden gruppe for at få de lækrere godbidder.
Det skal dog bemærkes, at de gjorde en undtagelse, når det gjaldt deres nære relationer.
Dr. Kings fra University of Exeter tilføjede:
Disse resultater er vigtige for vores forståelse af intelligensens evolution, da de viser, at evnen til at spore og huske information om sociale partnere kan være nyttig.
Dr. Arbon, der i øjeblikket arbejder ved Bristol University, understregede:
Vores resultater hjælper os også med at forstå, hvordan samfund dannes på baggrund af individuelle beslutninger, og det har betydning for strukturen i dyresamfund, herunder vores eget.
