En ekspedition i Det Røde Hav har kortlagt områder, der er dødelige for havdyr
Det Røde Hav, der omgiver Afrikas og Den Arabiske Halvø, er kendt som et af de mest salte og varme havområder på kloden. Det er ikke kun en vigtig vandvej, der er forbundet med Suezkanalen, men også et unikt økologisk område med et mangfoldigt havliv. Men det, som forskere for nylig har opdaget i dybet, er en sand opdagelse – og ikke uden bekymring.
På havbunden fandt forskerne såkaldte ‘dødsbassiner’ – lukkede vandområder, der er fuldstændig iltfri. Under disse forhold kan det liv, vi kender, simpelthen ikke eksistere.
Hvorfor er dette sted dødeligt?
Disse bassiner er hypersaltede områder, hvor der ikke trænger frisk vand ind, og på grund af iltmanglen kan selv almindelige havdyr ikke komme derind: hverken fisk, bløddyr eller endda orme. Ethvert dyr, der ved et uheld kommer ind, dør. Rovdyr, der lever ved kanten af bassinerne, fanger hurtigt de svækkede væsner og gør disse områder til dødelige fælder.
“Dyr, der kommer ind i sådanne bassiner, dør næsten med det samme,” forklarer ekspeditionsdeltagerne.
På trods af det fjendtlige miljø er disse områder dog ikke tomme. De er beboet af unikke mikroorganismer, der er i stand til at overleve ekstrem saltholdighed, tryk og iltmangel. Det er netop disse mikroorganismer, der er blevet det vigtigste genstand for forskernes interesse.
Nøglen til at forstå livets oprindelse
Fra et biologisk og geokemisk synspunkt er sådanne bassiner en ægte tidskapsel. Forholdene i dem ligner meget dem, som forskerne mener eksisterede på Jorden for milliarder af år siden, da det første liv opstod.
“Vores forståelse er, at livet opstod på havbunden under næsten fuldstændig anoxi – fravær af ilt,” forklarede Sam Perkis, professor og institutleder for marine geologiske videnskaber ved University of Miami.
Ved at studere disse mikrosamfund får vi en idé om de betingelser, under hvilke liv kunne opstå på vores planet. Det kan også hjælpe med at finde liv på andre vandrige verdener – både i solsystemet og uden for det.
Sådanne ekstremofile mikrober har længe været betragtet som modeller for mulig liv på Jupiters og Saturns måner, for eksempel på Europa eller Enceladus, hvor underisøerne kan have lignende kemiske parametre.
Miljøets unikke og skrøbelige karakter
Disse ‘dødspooler’ har endnu en særhed: De forbliver næsten uberørte. På grund af deres ødelæggende karakter er de beskyttet mod indblanding fra de fleste marine organismer og dermed også mod spor af liv. Det gør dem ekstremt rene fra et videnskabeligt synspunkt. De er som frosset fast i tiden og bevarer biologiske og geokemiske data uden forvrængning.
Almindelige bundorganismer som rejer, havorme og bløddyr er simpelthen ikke i stand til at trænge ind i disse områder og dermed forstyrre deres balance. Forskere kalder sådanne steder for ‘jomfruelige biosfærer’, hvor man kan følge livets udvikling i sin mest basale og ældste form.
Hvorfor er denne opdagelse vigtig
Den videnskabelige betydning af disse bassiner rækker langt ud over Det Røde Hav.
De giver nøglen til at forstå ikke kun Jordens fortid, men også dens fremtid og mulig biologi på andre planeter. Undersøgelser af sådanne miljøer hjælper med at forstå grænserne for livets overlevelse, mekanismerne for tilpasning til ekstreme forhold og peger også på, hvor man skal lede efter udenjordisk liv.
Det Røde Hav kan nu ikke kun opfattes som en vigtig handelsrute eller en region med farverige koralrev, men også som et videnskabeligt laboratorium, hvor svarene på grundlæggende spørgsmål er gemt – hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor der ellers kan være liv i universet.
