Forestil dig, at legenderne om Dr. Dolittle gradvist bliver til virkelighed. Det, der i går virkede som fiktion eller en smuk metafor, er nu genstand for videnskabelig forskning.
Forskere på krydsfeltet mellem biologi, lingvistik og kunstig intelligens kommer tættere og tættere på at kunne tyde dyrenes sprog. Og spørgsmålet lyder nu anderledes: ikke »er det muligt«, men »hvem vil være den første til virkelig at kommunikere med dyr«.
Fra kaos til struktur
I mange år blev optagelser af delfinklik eller hvalsang opfattet som kaotisk støj uden indre orden. Men AI-teknologi har revolutioneret vores forståelse af dyrekommunikation. Neurale netværk er i stand til at analysere enorme mængder af lyde og finde mønstre: konsistente gentagelser, særlige »fonemer« og rytmiske strukturer. Undersøgelser af kaskelothvaler har afsløret hundredvis af kombinationer af klik, der danner noget, der ligner et alfabet. Desuden justerer hvaler tempoet i deres signaler, som om de talte med hinanden.Det er blevet opdaget, at pukkelhvalers sange følger regler, der minder om menneskelig grammatik. For første gang
i det videnskabelige samfund er udtrykket »hvalesprog« blevet brugt, ikke i overført betydning, men i bogstavelig forstand.
Ud over menneskelige standarder
Det største problem ligger i vanen med at sammenligne alt med mennesker. Vi kalder kun et system for et sprog, hvis det har grammatik, abstraktioner og et ordforråd, der ligner vores. Alt andet betragtes som primitive signaler. Men virkeligheden er meget rigere. Blæksprutter »taler« for eksempel ikke med deres stemmer, men med deres tentakler og hudfarve. Forskere har identificeret mindst fire meningsfulde signaler, der fungerer, selv når man ser videoer. Dette beviser, at sprog ikke er begrænset til ord – det er enhver struktureret form for informationsudveksling.
Kontekst som et manglende element
Selvom algoritmen har identificeret et tilbagevendende signalmønster, forbliver det vigtigste spørgsmål: hvad betyder det? Dette kræver kontekst. Hos orangutanger er mødrene i stand til at udsætte alarmsignalet for deres unger i flere minutter. Tonelejet af skriget afhænger af den tid, der er gået siden mødet med rovdyret. Det er utroligt svært for forskerne at forstå, om moren advarer om fare nu eller minder dem om den i fortiden.
Med havpattedyr er opgaven endnu sværere. Deres liv er skjult under vandet, hvor det er umuligt at spore hvert øjeblik, der ledsager en bestemt lyd. Uden at forstå miljøet forbliver »ordet« et tomt sæt vibrationer.
Sandsynlige første samtalepartnere
På trods af vanskelighederne har videnskaben allerede favoritter i kapløbet om dialog.
- Delfiner: deres »navnepib« og alarmkald er blevet studeret i årtier. En unik database, der dækker flere generationer, er blevet samlet i Sarasota Bay. Der er en teori om, at delfiner er i stand til at diskutere hinanden, når den anden ikke lytter.
- Hvaler: deres fordel er tusindvis af timers optagelser, et væld af materiale til analyse af neurale netværk.
- Fugle: sociale arter som jays og papegøjer er i stand til at lære nye lyde. Afrikanske grå papegøjer har allerede bevist deres evne til at indgå i dialog inden for rammerne af deres erhvervede ordforråd.
Hvorfor er dette vigtigt for menneskeheden?
De praktiske fordele er åbenlyse. Hvis vi kan forstå hvaler, vil de være i stand til at »fortælle« os om havets sundhed. At dechifrere fuglenes sprog vil hjælpe os med bedre at forudsige klimaforandringer og migration. Men der er noget endnu vigtigere. Erkendelsen af, at væsner med egne tanker og følelser lever side om side med os, kan ændre vores tilgang til naturen. Det er svært at behandle et dyr som blot en ressource, når man hører en samtalepartner i det.
På tærsklen til en ny æra
I dag står menneskeheden på tærsklen til en historisk opdagelse. Vores første samtalepartnere kan være delfiner, hvaler, fugle eller endda bløddyr. Men den virkelige revolution vil ikke ligge i, hvad de siger, men i, hvordan vores opfattelse ændrer sig. Det virkelige mål er jo ikke kun at tale, men også at lære at lytte.
