En isbjørn i Antarktis kan udrydde pingviner, advarer miljøforkæmpere.
Mange af os er vokset op med et romantisk billede af en hvid bjørn og en pingvin, der deler de snedækkede vidder i et eller andet generelt ‘polarkongerige’. Men i virkeligheden mødes disse dyr aldrig – de lever på hver sin side af kloden. Pingviner er udelukkende sydlige dyr, mens isbjørne er nordlige rovdyr.
Ikke desto mindre dukker ideen om at flytte isbjørne til Antarktis op fra tid til anden. Den kommer især ofte på banen, når der offentliggøres alarmerende statistikker om smeltningen af det arktiske is og truslen om udryddelse af Ursus maritimus.
Overfladisk set virker det som om, at bjørnene vil have det endnu bedre i Antarktis: Der er koldt, meget is og masser af havdyr. Men det er kun ved første øjekast.
Isbjørnen: en alsidig jæger
Ursus maritimus er et yderst tilpasningsdygtigt dyr. I modsætning til den gængse opfattelse er isbjørnen ikke en snæver specialist, der udelukkende lever af ringeløbet sæl. I Arktis udviser den en misundelsesværdig fleksibilitet: den kan jage nordiske rensdyr, angribe fugle, der bygger rede, og spise deres æg, og den skyr ikke havdyr og krabber. Der er beviser for, at den endda dykker efter tang. En sådan tilpasningsevne giver grund til at tro, at bjørnen også kunne tilpasse sig et andet klima.
“Isbjørne er utroligt opfindsomme, når det kommer til at finde føde. Men deres evne til at tilpasse sig er ikke det samme som, at de er harmløse for et nyt økosystem,” bemærker økologen Michael Engelhard.
Antarktis: et paradis uden landrovdyr
Ved første øjekast ser Antarktis virkelig ud som et potentielt tilflugtssted: enorme isflader, adgang til sæls og et væld af pingviner. Men det er netop fraværet af store landrovdyr, der har bestemt den antarktiske faunas unikke evolutionære udvikling. Intet landdyr på dette kontinent har nogensinde været udsat for trusler fra dyr som bjørne. Selv havpattedyr som sæler og leoparder opfatter ikke landdyr som en trussel.
“Den lokale fauna er simpelthen ikke klar til at møde et rovdyr. Hvis isbjørne virkelig dukkede op i Antarktis, ville de udrydde en betydelig del af pingvinbestanden på én generation,” forklarede Engelhard.
Pingviner mod bjørne: en ulige kamp
Pingvinkolonierne i Antarktis er koncentreret i områder, hvor de føler sig helt sikre. De har ikke udviklet adfærd, der gør dem i stand til at undvige rovdyr på land. Fuglene bevæger sig langsomt, bygger deres reder åbent, og ungerne er forsvarsløse og synlige. Selv havrovdyr som spækhuggere jager kun pingviner i vandet.
Hvis en isbjørn kom til denne afbalancerede verden, ville konsekvenserne være katastrofale. Pingvinerne ville blive let bytte, og rovdyret ville møde næsten ingen modstand. På kort tid kunne isbjørnene ødelægge hele den antarktiske fødekæde.
Et rovdyr uden kontrol
Økologiens historie kender mange tilfælde, hvor introduktionen af selv en relativt harmløs art har ført til ødelæggelse af økosystemet. I Australien er indførte kaniner for eksempel blevet en national katastrofe. Isbjørnen er et rovdyr af en helt anden kaliber. Den er stærk, intelligent, kan bruge isen til at jage og har ingen naturlige fjender.
Hertil kommer, at der ikke er nogen konkurrenter på land i Antarktis: hverken ulve, ræve eller endda vaskebjørne. Isbjørnen ville blive den absolutte dominans, og for økosystemet ville det betyde kaos i stedet for balance.
Polær isolation: en vigtig forudsætning
Det er ikke tilfældigt, at evolutionen har gjort isbjørnen og pingvinen til beboere på hver sin pol. Den geografiske isolation har vist sig at være livreddende: den har beskyttet den sydlige fauna mod den aggressive nordlige jæger og bjørnen selv mod konkurrence og trusler, der er karakteristiske for andre klimazoner.
“Det er ikke bare biogeografi, men et skrøbeligt resultat af millioner af års evolutionær balance,” understregede Engelhard.
En økologisk lektie
Forestillingen om at ‘redde’ isbjørnen ved at flytte den til Antarktis er naiv og farlig. Den ignorerer den vigtigste sandhed i moderne økologi: man kan ikke løse et problem ved at skabe et andet. I stedet for at forstyrre den naturlige balance på et andet kontinent bør menneskeheden fokusere på at bevare det arktiske levested for dette fantastiske dyr.
