Knogler, der er 40 millioner år gamle, har bekræftet, at hvaler engang var landdyr.
Det er svært at tro, men forfædrene til de moderne hvaler var i oldtiden landdyr, men på et tidspunkt blev de havdyr. Hvordan dette skete, forblev længe et mysterium. Men alt ændrede sig med opdagelsen af Wadi el-Hitan, som på arabisk betyder ‘Hvalernes dal’, skriver IFL
Science.Hvalernes dal er et sted i den vestlige ørken i Egypten, som er verdens største gamle hvalkirkegård. Forskere har fundet mere end 400 næsten fuldstændigt bevarede forhistoriske skeletter af disse dyr her. Mange af dem stammer fra for omkring 40 millioner år siden, en tid, hvor det nuværende Sahara var dækket af Tethyshavet.
De fossile rester viser, at dette var en afgørende fase i hvalernes historie – æraen med archaeoceter, den ældste kendte underorden af hvaler, som blev et overgangsled mellem land og hav.
»Disse fossile rester afspejler en af de vigtigste historier i evolutionen: hvalens fremkomst som havpattedyr efter sit tidligere liv på land. Dette er det vigtigste sted i verden til at demonstrere denne fase af evolutionen,« ifølge en UNESCO-beslutning fra 2005, da Hvalernes Dal blev føjet til verdensarvslisten.
Det bemærkes, at fossilerne fra Wadi El-Hitan viser unge archaeoceter i de sidste stadier af tabet af deres bagben. På det tidspunkt havde de allerede den typiske strømlinede krop som moderne hvaler, men bevarede stadig nogle primitive træk i strukturen af deres kranier og tænder.En af disse ‘overgangshvaler’ var Basilosaurus isis, et 16 meter langt rovdyr med kraftige kæber.
Men lad dig ikke vildlede af navnet: disse var archaeoceter, ikke krybdyr. Den del af navnet, der hedder ‘saurus’, opstod, fordi palæontologer, da Basilosaurus-knoglerne først blev fundet i det 19. århundrede, forvekslede dem med rester af mesozoiske havkrybdyr.
Basilosaurus var fuldstændig vandlevende, ligesom sine moderne efterkommere, men bevarede stadig nogle træk fra sine landlevende forfædre. For eksempel havde den stadig bagben, selvom de sandsynligvis ikke var funktionelle.
»Disse små lemmer, der var mindre end en halv meter lange, hjalp sandsynligvis ikke Basilosaurus med at svømme og gjorde det bestemt ikke muligt for den at gå på land,« forklarer UNESCO’s nomineringsdossier for Hvalernes Dal. Der er dog spekulationer om, at de kan have spillet en rolle under parringen i vandet.
