Den norske lemming (Lemmus lemmus) er en lille gnaver, der lever i Skandinavien, og som er kendt for sine store udsving i antal. Deres bestande stiger hurtigt og falder derefter pludseligt.
Disse cyklusser afhænger af fødetilgængelighed og miljøforhold. På grund af deres høje frugtbarhed kommer lemmingerne sig hurtigt over tilbagegang, men det gør dem også særligt sårbare over for klimatiske ændringer.
Selv om denne adfærd også ses hos andre arter, der formerer sig hurtigt, f.eks. kaniner og mosegrise, er det lemminger, der har givet anledning til mange myter.
Den mest berømte af dem er ideen om ‘masseselvmord’ under migrationen. Forskere har tilbagevist denne legende og forklaret, at sådanne scener oftest er forårsaget af desorientering under massebevægelser snarere end en instinktiv trang til at dø.
På baggrund af den globale nedgang i biodiversiteten er det særligt vigtigt at bevare arter som den norske lemming. I de seneste årtier er mange pattedyr forsvundet på grund af klimaforandringer, tab af levesteder, menneskelige aktiviteter og fremkomsten af invasive arter.
Et godt eksempel er Australien, hvor udryddelsen af endemiske arter er blevet kædet sammen med indførelsen af rovdyr og forstyrrelse af den naturlige balance.
Opretholdelse af stabile lemmingbestande er ikke kun et spørgsmål om at bevare en enkelt art, men også en betingelse for bæredygtighed i nordlige økosystemer.
Disse gnavere spiller en vigtig rolle i fødekæderne og fungerer som bytte for rovdyr som ugler, ræve og hermeliner. Hvis de uddør, kan det få en hel kæde af konsekvenser.
For at beskytte naturen er der brug for yderligere forskning og praktiske foranstaltninger for at bevare den arktiske fauna. Dette er især relevant i en tid med hurtige klimaforandringer.
