En russisk indbygger har fundet ‘rottekongen’ – et naturligt artefakt, der var omgivet af okkult berømmelse i middelalderen, men indtil for nylig blev betragtet som en forfalskning.
Det mest fantastiske ved denne historie er, at ‘kongen’ viste sig at være i live – musene, der er flettet sammen med deres haler, ligner museumseksponater på en prik. Men de er ikke så satanisk uhyggelige.
‘Rottekongen’ som middelalderlig artefakt
I middelalderen indtog rotter en vigtig plads i folketroen: De blev betragtet som budbringere for det onde, hekse følgesvende og grundlag for alle mulige modbydelige trylledrikke. Og de to fedeste gamle sagn om disse dyr er ‘rottebøllen’ og ‘rottekongen’.
Rottejægeren er en kannibalistisk rotte, der er specielt trænet af mennesker til at jage andre rotter og æde sine artsfæller. ‘Rottekongen’ er et artefakt i form af gnavere, der er sammenflettede med halerne; som regel fletter de sig sammen, så de danner en cirkel – som om nogen har lavet en nøglering, bare med rotter i stedet for nøgler. I middelalderen troede man, at det bogstaveligt talt var herskeren over musenes rige, og at de øvrige gnavere tjente ham som en kronet person og gav ham mad uden at forvente noget til gengæld. Fundet af et sådant objekt var desuden et varsel om pest og andre katastrofer.
Indtil for nylig blev begge fænomener betragtet som legender. Historikere mente, at ‘rottekonger’ var lavet af dygtige charlataner, der tjente penge på alkymister, heksedoktorer og andre mennesker, der var fascineret af okkultisme. Men nu viser det sig, at det hele er sandt. Måske er det ikke så simpelt med ‘rottefangeren’?
‘Rottekongen’ i dag
Den 21. august fandt en arbejder fra Rusland ved navn Alibulat Rasulov en ægte levende ‘rottekong’, hvilket beviste, at det ikke er en legende. Fem musunger havde viklet sig sammen med halerne og ville sikkert være døde, hvis de ikke var blevet reddet. Alibulat blev nysgerrig over fundet, og han fik musungerne fri, vaskede dem og tørrede dem, før han satte dem fri.
Manden fandt ‘kongen’ i et vandmelonmark og mener, at musenes mor havde bundet dem sammen for at hænge dem op på en gren og redde dem fra at drukne. Kort før var marken blevet oversvømmet, og gnaverne risikerede virkelig at drukne. Men det er nok ikke tilfældet – musene har sandsynligvis bare viklet sig ind i hinanden.
Senere vendte Aibulat tilbage til det sted, hvor han havde fundet musene, undersøgte hulerne og optog en kort video. Han indrømmede, at han havde opfattet det hele som en morsom situation og ikke havde hørt om middelalderens overtro om ‘rottekongen’ før.
