Myrer i haven er hverken helte eller skurke – derfor er balancen vigtigere end bekæmpelse
Når de første myrer begynder at vandre hen over fliserne eller bygger små jordvolde mellem grøntsagerne, reagerer mange haveejere næsten automatisk. Myretuen bliver revet op, kogende vand hældes i gangene, eller insektmidler findes frem fra skuret. I årtier har myrer været betragtet som et skadedyr, der skulle fjernes hurtigst muligt.
Men moderne forskning inden for økologi og jordbiologi tegner et langt mere nuanceret billede. I mange tilfælde er myrer nemlig ikke årsagen til problemerne i haven. De er snarere et tegn på, at noget andet allerede er ved at ændre sig.
Det er netop derfor, forskere i stigende grad taler om myrer som økosystemingeniører. De ændrer ikke blot landskabet omkring sig, men påvirker jordens struktur, planternes vækst, insekternes samspil og hele havens biologiske balance. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om myrer er gode eller dårlige. Det afgørende spørgsmål er, hvornår deres tilstedeværelse gavner haven – og hvornår kolonien bliver så stor, at den skaber flere problemer, end den løser.
Myrer har formet økosystemer i millioner af år
Myrer er blandt Jordens mest succesfulde dyregrupper. De har eksisteret i mere end 100 millioner år og findes i næsten alle terrestriske økosystemer. Deres enorme succes skyldes ikke styrke eller størrelse, men samarbejde. En enkelt myre er næsten forsvarsløs, men tusindvis af individer fungerer som én samlet organisme, hvor hver arbejder udfører en specialiseret opgave.
I haven viser denne arbejdsdeling sig tydeligt. Nogle arbejder graver nye tunneller, andre transporterer føde, mens andre igen beskytter kolonien. Resultatet bliver et omfattende netværk under jorden, som konstant ændrer jordens fysiske egenskaber.
Når myrer graver gange, løsnes jorden naturligt. Luft kan lettere trænge ned til planternes rødder, og regnvand infiltrerer hurtigere i stedet for at blive liggende på overfladen. Samtidig flyttes mineraler og organisk materiale mellem jordlagene, hvilket forbedrer jordens struktur over tid. Mange jordbiologer sammenligner derfor myrernes betydning med regnormenes. Begge grupper fungerer som naturens egne jordforbedrere.
Derfor kan en myretue faktisk være et tegn på en sund have
En stor myrekoloni betyder ikke nødvendigvis, at haven er i ubalance. Tværtimod etablerer mange arter sig kun steder, hvor jorden er relativt stabil, veldrænet og rig på liv.
Når myrer transporterer døde insekter, blade og plantedele ned under jorden, bliver materialet omsat af bakterier og svampe. På den måde indgår kolonien aktivt i havens næringsstofkredsløb. Flere undersøgelser viser, at områder med naturlig myreaktivitet ofte har højere mikrobiel aktivitet og et mere varieret jordliv end områder uden myrer.
Derudover fungerer mange arter som effektive rovdyr. De lever af insektæg, larver, små biller og andre organismer, som ellers kunne udvikle sig til alvorlige skadedyr. I naturen er myrer derfor en vigtig del af den biologiske regulering, som holder mange insektbestande under kontrol.
Set fra planternes perspektiv er myrer altså langt fra kun en belastning. De bidrager også til den dynamiske balance, som gør et økosystem robust over for sygdomme og skadedyrsangreb.
Problemet begynder med bladlus – ikke med myrer
Det paradoksale er, at de fleste konflikter mellem mennesker og myrer faktisk starter et helt andet sted.
Når bladlus angriber roser, frugttræer eller grøntsager, begynder de at udskille honningdug – en sukkerholdig væske, som er en af myrernes vigtigste energikilder. For myrer er bladlus derfor en værdifuld ressource, som skal beskyttes.
Biologer beskriver ofte forholdet som en form for landbrug. Myrer flytter bladlus til nye skud, beskytter dem mod mariehøns og svirrefluelarver og sørger for, at kolonien fortsætter med at producere honningdug. Til gengæld får de en stabil fødekilde.
For haveejeren betyder det, at et stort antal myrer ofte afslører et skjult bladlusproblem. Hvis bladlusene fjernes, falder myrernes interesse for området som regel markant. Det er også derfor, mange oplever, at gentagen bekæmpelse af myrer ikke giver et varigt resultat. Kolonien vender ganske enkelt tilbage, fordi årsagen stadig er til stede.
