Hvert efterår kaster elghjortene deres horn af og vokser nye ud hvert år
Det kaldes »hjort«, ›skovhest‹ og endda »skovko«. Men trods det velkendte udseende er elgen stadig et af de mest mystiske dyr i taigaen. Videnskaben ved stadig ikke, hvem dens direkte forfader var.
Udseende og temperament
Mange synes, at elgen er grim: lange, tynde ben, en massiv krop, en pukkelryg og en uforholdsmæssig stor hoved skaber et mærkeligt silhuet. Den har en grov stemme og grove manerer: i brunsttiden kan hannerne uden tøven angribe enhver rival.
Ikke desto mindre undgår elgen møder med mennesker. Den kan næsten altid lugte dem på lang afstand og forsøger at flygte, så det er meget sjældent at se en elg i skoven – næsten lige så sjældent som at møde en bjørn.
Mennesker og elge
Mennesker har forsøgt både at undvige elge og at malke dem. Det sidste viste sig at være langt mere succesfuldt: der findes elgfarme, hvor disse dyr faktisk malkes.
Men at bruge elgen som transportmiddel er en dårlig idé. Den er for sky, tungt bevægelig, og det er yderst ubehageligt at sidde på dens brede ryg.
Mærkelige »overlevelsessæt«
På trods af sit imponerende udseende er elgen mindre udholdende end hesten: den har dårlig varmeregulering og et lille hjerte i forhold til sin kropsvægt. Derfor bliver den hurtigt træt.
Men den har også sine unikke fordele:
- den svømmer glimrende,
- bevæger sig let gennem moser
- og føler sig tryg i tæt bevoksning.
Hvert år kaster elgene deres tunge horn (op til 30 kg) af – ellers ville det være meget svært for dem om vinteren. Om foråret vokser der nye horn, som kun bruges til kamp mellem hannerne i brunsttiden. I begyndelsen af evolutionen var elgene slet ikke hornede.
Oprindelsens mysterium
Elge og hjorte havde engang en fælles forfader, der adskilte sig fra gruppen af drøvtyggere for omkring 40 millioner år siden. Men videnskaben har ikke fundet en direkte forfader til den moderne elg. Den forhistoriske »bredpandet elg« viste sig kun at være en parallel gren, en slags »fætter«.
Det vides kun, at for omkring 100.000 år siden levede de moderne elge allerede i både Europa og Amerika.
