I dag har vi vinderen af evolution-konkurrencen »Bedste transformation«, der blev afholdt i 2025-4000000 (minus fire millioner år).
Det undervandsvæsen, der er afbildet i illustrationerne i denne artikel, er intet mindre end et dovendyr, selvom det er svært at tro. Og du vil selvfølgelig spørge: »Hvordan kunne et så dovent væsen overhovedet gå med til at deltage i konkurrencen, endsige klatre ned fra træerne og gå i vandet?«
Det er simpelt. Da dovendyr først dukkede op (for omkring 28 millioner år siden), levede de ikke den samme livsstil, som de gør i dag. De udviklede sig til en stor gruppe, der udviste betydelig mangfoldighed i form og tilpasning.
Mød derfor thalassocnus (Thalassocnus), et havdovendyr, hvis latinske slægtsnavn stammer fra en kombination af den græske rod »thalassa« (hav) og navnet på den antikke helt Ocnus (hvis navn kan oversættes til »at udsætte alt til senere«).
Disse bemærkelsesværdige dovendyr skiftede ikke straks til en vandlevende livsstil. Deres historie kan spores tilbage til en forfader, der levede for otte millioner år siden, som boede ved kysten og levede af det, der synes at have været vandplanter i lavt vand.
Det tog ham fire millioner år at flytte til dybet. Gradvist blev hans knogler tungere for at gøre det lettere at dykke, hans næsebor flyttede sig til toppen af hans snude, hans snude blev længere og lavere for at gøre det lettere at plukke vegetation fra bunden, og lange, krogagtige kløer hjalp dyret med at holde fast i klipper, mens det kæmpede mod strømme og bølger.
Denne historie er ikke ny eller unik. På samme måde overgik elefanternes fjerne slægtninge, dugonger og manater, til en vandlevende livsstil i deres tid, og hvalernes forfædre lignede små hovdyr, der strejfede omkring i lavt vand, snarere end de nuværende havgiganter.
Forskere mener, at disse dyr havde udtalt kønsdimorfisme, og at hunnerne var betydeligt mindre end hannerne. Måske etablerede de kolonier på kysten, ligesom søelefanter, hvor hannerne kæmpede om deres harem.
På land var thalassocones relativt sikre, da palæontologer ikke har fundet rester af store rovdyr i det område, hvor de levede. Imidlertid dukkede der i denne periode 18 meter lange rovhvaler op i vandet, som sandsynligvis udryddede vores helte. Deres satsning på at trække sig tilbage til havet gav ikke pote.
