Schmidt Ocean Institute har registreret et levende eksemplar af Mesonychoteuthis hamiltoni.
Der er skrevet legender om det, science fiction-forfattere har skrevet om det, og forskere har diskuteret det. Den kolossale blæksprutte, en af de mest mystiske og lidet undersøgte beboere i havet, er for første gang blevet filmet i live i sin naturlige habitat. Et kamera fra Schmidt Ocean Institutes oceanografiske mission lykkedes det at filme et ungt eksemplar på ca. 30 cm i en dybde på 600 meter ved de Sydlige Sandwichøer – en sensationel begivenhed, som man har ventet på i årtier.
Ikke et spøgelse, men virkelighed
Indtil nu har biologerne kun haft fragmenter: tentakler, næb, vævsrester, der er fundet i magen på kaskelothvaler og andre havrovdyr. Ingen havde set dette monster bevæge sig i vandet. Og nu er den kolossale blæksprutte af slægten Mesonychoteuthis hamiltoni for første gang blevet fotograferet i live.
“Det var utroligt følelsesladet. Alt, hvad der tidligere eksisterede som gisninger og fragmenter, står nu foran os – et virkeligt, bevægeligt væsen, der lever i absolut mørke,” bemærkede havbiolog Kat Bolstad fra Auckland University of Technology.
Hvem er han – havets kolos
Den kolossale blæksprutte er ikke bare en ‘forstørret’ version af sin gigantiske slægtning (Architeuthis). Dette væsen er af en helt anden størrelsesorden: mere kompakt, massiv og aggressiv. Dens krop kan veje op til et halvt ton, og tentaklerne er ikke bare udstyret med sugekopper, men med roterende kroge. Dens øjne er de største blandt alle dyr på planeten, op til 30 cm i diameter, sammenlignelige med en fodbold. De giver den mulighed for at se i absolut mørke, hvilket er særligt vigtigt i de bundløse farvande i det sydlige ocean.
Forskere har også opdaget, at blæksprutten har en unik evne til at regenerere sine tentakler og har specialiserede reproduktive organer, der kan nå en længde på næsten en meter. Dette gør den til noget helt særligt, selv blandt de i forvejen fantastiske blæksprutter.
Hvordan adskiller den sig fra den gigantiske blæksprutte?
I modsætning til hvad mange tror, er kolossale og gigantiske blæksprutter ikke det samme. De adskiller sig ikke kun i størrelse og kropsform. Mesonychoteuthis lever i de kolde farvande omkring Antarktis, mens den gigantiske blæksprutte foretrækker tempererede breddegrader. Desuden har den kolossale blækspruttes væv en anden kemisk sammensætning, og dens adfærd er mere aggressiv – blandt andet er den ifølge data i stand til kannibalisme.
“Dette væsen er ikke bare sjældent. Det åbner en helt ny gren af evolutionen for dybhavsrovdyr,” forklarede en af eksperterne fra Schmidt Ocean Institute.
Hvorfor er denne video en videnskabelig sensation
Observationen af en levende kolossal blæksprutte er et kæmpe gennembrud for biologien. Den bekræfter ikke kun, at der findes en aktiv population af denne art i den sydlige del af Atlanterhavet, men giver også en unik mulighed for at studere dens adfærd, bevægelser, reaktion på lys og muligvis endda dens form for kommunikation. I betragtning af hvor sjældne sådanne møder er, er optagelserne af det unge individ i virkeligheden et kig ind i et ukendt kapitel i naturens bog, som vi næsten ikke har læst.
Tidligere var den eneste måde at studere disse bløddyr på at dissekere døde eksemplarer. Men et nedbrudt organisme giver ingen oplysninger om adfærd, bevægelighed eller om, hvordan dyret interagerer med omgivelserne. De nye optagelser åbner vejen for en helt ny tilgang.
Hvor finder man ‘kolossen’?
Det unikke ved den kolossale blæksprutte er, at den lever i farvande, hvor forskere har begrænset adgang. De sydlige Sandwichøer er et af de mest utilgængelige steder på kloden. Dybden når der tusinder af meter, vandtemperaturen er tæt på nul, og der er ingen belysning. Derfor har disse bløddyr indtil nu været i skyggen – både bogstaveligt og billedligt.
Men i takt med udviklingen af undervandsteknologi øges chancerne for nye opdagelser. Måske vil vi i det kommende årti lære mere om Mesonychoteuthis hamiltoni end i de sidste hundrede år.
Hvad siger det om menneskeheden
Det er en påmindelse om, hvor lidt vi ved om havets dybder. Menneskeheden har udforsket Mars og Månen bedre end vores egne oceaner.
Den kolossale blæksprutte er et levende bevis på, at selv i det 21. århundrede er naturen stadig i stand til at overraske os med væsner, der er myter værdige.
