Nej, disse søde dyr har ikke tænkt sig at slås med nogen.
Pigge på halen er ikke så sjældne hos dyr. Stegosaurer kunne med deres tagomizer tilsyneladende gennembore enhver rustning. Pindsvin kan takket være deres giftige pigge undslippe næsten enhver fare.
Men også de gigantiske pindsvin (Anomalurus pelii), afrikanske gnavere fra pindsvinfamilien, kan prale af en pigget hale. Selvom man ikke umiddelbart kan se, at det er en ‘kampdyr’, er det nok lettere for dem at trække sig tilbage fra slagmarken end at gå i kamp. Så hvorfor har de fået pigge på halen?
Dette spørgsmål stillede specialister i biorobotteknik fra Max Planck-instituttet for intelligente systemer sig. For at finde svaret skabte de 3D-modeller af egernens haler og begyndte at teste deres styrke. Resultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet
Forskerne arbejdede dog ikke i blinde. De tog udgangspunkt i tidligere undersøgelser, der viste, at egern har brug for pigge på halen for at kunne holde sig fast på glatte træer. Den eneste ulempe ved alle disse undersøgelser var, at de ikke var bekræftet. Derfor besluttede biorobotteknikerne at finde beviser. For at teste dette lavede de ramper med forskellige typer sandpapir og begyndte at observere, hvordan 3D-halerne ville interagere med dem.
Det viste sig, at halerne på Anomalurus pelii virkelig er unikke. Ud over membranerne mellem for- og bagbenene, som hjælper egernene med at holde sig i luften, når de hopper mellem træerne, har de to rækker spidse, oprejste skæl langs undersiden af halen, der adskiller dem fra deres slægtninge – de ægte flyvende egern. Det er netop takket være disse ‘haleegenskaber’, at disse fantastiske skabninger fra de tætte skove i Côte d’Ivoire har fået deres navn.
For at teste tidligere teorier om styrke begyndte forskerne at sænke 3D-printede modeller af eglehale fra ru ramper og opdagede, at halerne opnåede maksimal friktion, når sandpapiret mest lignede iroko-træ.
Iroko er et hårdt træsort, der kommer fra træet Milicia excelsa, der vokser i de tropiske områder i Afrika.
Dette viste biologerne, at halerne virkelig hjælper de skællede egern med at klatre op i sådanne træer og holde fast i dem.
Med deres forskning i biorobotteknik har forskerne ikke blot fundet ud af, hvorfor Anomalurus pelii har pigge på halen – resultaterne af deres arbejde kan også vise sig nyttige i udviklingen af robothaler, der kan bruges til at opretholde balancen og modstå glidning ned ad glatte træbark.
FAQ
Hvad er et pigghale-egern?
Pigghale-egern er gnavere i familien Anomaluridae, som lever i tropiske skove i Afrika. De er kendt for deres glidemembraner og karakteristiske skæl på halen.
Er piggene på halen et forsvarsvåben?
Nej. Forskning tyder på, at piggene primært bruges til at skabe friktion og forbedre grebet på træstammer.
Kan pigghale-egern flyve?
De kan ikke flyve som fugle eller flagermus, men de kan glide lange afstande mellem træer ved hjælp af hudmembraner mellem lemmerne.
Hvor lever Anomalurus pelii?
Arten findes i Vestafrika, især i tropiske regnskove i lande som Côte d’Ivoire og Ghana.
Hvorfor er halen vigtig?
Halen hjælper dyret med stabilitet, klatring og fastholdelse på lodrette træstammer.
Hvad er iroko-træ?
Iroko (Milicia excelsa) er et stort tropisk træ, som vokser i Afrika og er kendt for sit hårde og slidstærke træ.
Hvordan undersøgte forskerne halen?
De anvendte 3D-printede modeller og testede dem på overflader med forskellig ruhed for at måle friktionen.
Interessante fakta
- Pigghale-egern er ikke ægte flyveegern; de tilhører en helt anden evolutionær gruppe.
- Familien Anomaluridae består af få arter, som alle kun findes i Afrika.
- Nogle pigghale-egern kan glide mere end 100 meter mellem træerne.
- Deres glidemembran understøttes af særlige bruskstrukturer, som adskiller sig fra dem hos flyveegern i Asien og Nordamerika.
- Arten er primært nataktiv og tilbringer dagen i træhuller.
- Fossile fund viser, at anomalurider har eksisteret i Afrika i millioner af år.
- Pigghale-egern spiller en rolle i skovøkosystemer ved at sprede frø og fungere som bytte for rovdyr.
Kilder
- Grossi, B. et al. (2024). Tail-Scale Mechanics and Frictional Adaptations in Anomalurus. Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
- Nowak, R.M. (2020). Walker’s Mammals of the World. Johns Hopkins University Press.
- Kingdon, J. (2015). The Kingdon Field Guide to African Mammals. Bloomsbury Publishing.
- Schunke, A.C. & Jackson, S.M. (2009). Gliding Mammals of the World. Journal of Mammalogy.
- Wilson, D.E. & Reeder, D.M. (2005). Mammal Species of the World. Smithsonian Institution Press.
