Flagermus, der lyser i mørket, er ikke længere en legende eller et element i gyserfilm. Ny forskning fra amerikanske forskere har vist, at nogle arter af disse natlige væsner faktisk er i stand til at udsende et spøgelsesagtigt grønt skær.
Hvorfor og til hvilket formål de har brug for dette, er et spørgsmål, der stadig er ubesvaret, men resultaterne har åbnet en helt ny retning i studiet af pattedyr.
Grønt lys, der ikke kan ses
Forskere fra University of Georgia studerede seks arter af flagermus, der lever i Nordamerika. Blandt dem var store brune flagermus (Eptesicus fuscus), østlige røde flagermus (Lasiurus borealis), Seminole-flagermus (Lasiurus seminolus), sydøstlige og grå langørede flagermus (Myotis austroriparius, Myotis grisescens) og brasilianske friehalede flagermus (Tadarida brasiliensis).
Tres museumseksemplarer bestrålet med ultraviolet lys blev brugt til analyse. Uden undtagelse begyndte alle at udsende et blødt grønt lys.
Dette fænomen kaldes fotoluminescens – en substans’ evne til at absorbere lys med en bestemt bølgelængde og udsende det med en anden, ofte længere bølgelængde. Denne type vævsadfærd er yderst sjælden hos pattedyr, hvilket gør denne opdagelse så speciel.
»Dataene tyder på, at alle disse flagermusarter har arvet denne egenskab fra en fælles forfader,« siger biolog Stephen Castleberry fra University of Georgia.
En effekt, der hverken hjælper med jagt eller kærlighed
Forskere bemærker, at gløden var den samme hos alle arter, køn og aldre af dyr. Den udgik fra vingerne, bagbenene og membranen mellem dem. Farven forblev strengt grøn inden for et snævert bølgelængdeområde.
En sådan ensartethed udelukker muligheden for, at gløden hjælper flagermus med at genkende medlemmer af deres egen art eller vælge en mage.
»Lige nu kan det være en artefakt, fordi gløden måske havde en funktion et eller andet sted i evolutionens fortid, men ikke længere har det,« tilføjede Castleberry.
Et mysterium skjult i natten
Selvom gløden falder inden for det synlige spektrum for flagermusene selv, forbliver spørgsmålet: Er der nok lys i deres naturlige miljø til, at effekten kan ses?
De natlige huler og tætte skove, hvor disse dyr lever, tillader praktisk talt ikke ultraviolet lys at trænge igennem. Derfor tvivler forskerne på, at gløden manifesterer sig under naturlige forhold. Måske kan den kun ses under kunstig bestråling – for eksempel under UV-lys i laboratoriet.
Ikke desto mindre er der en detalje, der kan indikere den skjulte betydning af dette fænomen. Den grønne glød er koncentreret på områder af kroppen, der er synlige under flyvning. Måske spillede den engang en rolle i navigation, kommunikation eller endda camouflage. For at bekræfte dette skal forskerne undersøge levende dyr.
Hvordan undersøgelsen blev gennemført
Forskerne brugte UV-belysning svarende til den, der bruges i retsmedicin eller dokumentautentificering. For hver prøve registrerede de glødens intensitet og bølgelængde. Derefter sammenlignede de resultaterne mellem arter og aldre.
Disse data hjalp med at fastslå, at gløden ikke er relateret til alder eller køn og sandsynligvis er et arveligt træk, der er videregivet til alle arter fra en forfader.
Men hvad nu hvis gløden har en adfærdsmæssig betydning? Den kunne for eksempel hjælpe unge individer med at følge voksne under flyvning eller fungere som en guide i smalle huler. Måske fungerede denne mekanisme for millioner af år siden, da atmosfæriske forhold og belysning på Jorden var anderledes. Hvis det er tilfældet, kan fotoluminescens være et spor af en gammel tilpasning, der har mistet sin funktionalitet, men er bevaret i vævets struktur.
FAQ
Hvordan opdagede forskerne gløden?
De brugte ultraviolet stråling og bemærkede, at vingerne og membranerne begyndte at udsende grønt lys.
Kan det ses med det blotte øje?
Nej. Gløden vises kun under indflydelse af UV-stråler, så den er sandsynligvis usynlig i naturen.
Hvorfor er lyset grønt?
Bølgelængden af denne farve er mest karakteristisk for proteiner og væv, der indeholder visse fluorescerende forbindelser.
Er gløden relateret til køn eller alder?
Nej. Den er den samme hos alle individer, hvilket indikerer en arvelig oprindelse.
Er der andre lysende pattedyr?
Ja. Fotoluminescens er tidligere blevet observeret hos næbdyr, flyvende egern og endda nogle arter af pungrotter.
Myter og sandheder
- Myte: Flagermus lyser for at skræmme rovdyr væk. Sandhed: Gløden er for svag til at være synlig uden en UV-lyskilde.
- Myte: Grønt lys hjælper med orienteringen. Sandhed: Der er endnu ingen beviser for, at dyr kan se deres egen glød.
- Myte: Effekten er relateret til kemien i konserveringsmidler til museumsprøver. Sandhed: Glød observeres også i frisk væv, så årsagen er biologisk.
Tre interessante fakta
- De første observationer af lysende pattedyr blev gjort i 2020, da lyset blev bemærket hos næbdyr.
- Flagermus er de eneste pattedyr, der er i stand til aktiv flyvning, og nu er de også fluorescerende.
- Forskere har endnu ikke fundet det gen, der er ansvarligt for denne effekt, men forskningen på dette område fortsætter.
Historisk kontekst
- Allerede i det 19. århundrede bemærkede naturforskere, at vingerne på nogle flagermus så usædvanligt lyse ud under lamper.
- De første eksperimenter med UV-lys begyndte i 1950’erne, men på det tidspunkt blev effekten betragtet som en optisk illusion.
- Først moderne instrumenter har bekræftet, at gløden virkelig eksisterer og ikke skyldes refleksion af lys fra pelsen.
