Ved første øjekast – bare en livløs hvid ørken, hvor den iskolde vind er i stand til at fryse alt levende. Men for forskerne er det et ægte klimaarkiv, der gemmer på fortidens hemmeligheder og måske advarsler om fremtiden.
I dag rejste forskere til verdens ende for at afdække et af planetens vigtigste mysterier – hvordan jorden så ud i den globale opvarmnings æra for 130.000 år siden. Svaret kan ændre den måde, vi tænker på fremtiden.
En ekspedition uden fejlmargin
To mennesker – glaciologen Heidi Sevestre og polarforskeren Matthew Torder – vil krydse Antarktis på ski i næsten tre måneder. De vil rejse ved hjælp af særlige drager, som erstatter transport og gør det muligt for dem at bevæge sig på isen uden brændstof. Deres rute går fra øst til vest gennem de mest barske hjørner af kontinentet.
Hovedformålet med missionen Under Antarktis er at bruge dybdescanningsradar til at finde et 130.000 år gammelt islag. Hvorfor lige dette? Det stammer fra mellemistiden, en tid, hvor planetens temperatur var omkring 1,5 til 2 grader Celsius højere, end den er i dag. Det vil sige, at den kan sammenlignes med prognoserne for den nuværende globale opvarmning.
Hvorfor denne is er så vigtig
Denne særlige iskappe kan være et direkte bevis på, hvad der allerede er sket med planeten under kraftig opvarmning. Den er især vigtig for at forstå skæbnen for Vestantarktis, den mest sårbare indlandsis på jorden. Hvis det bekræftes, at den allerede er kollapset én gang under lignende klimatiske forhold, vil det være en alvorlig advarsel til menneskeheden.
Forskerne mener, at indlandsisens kollaps ville få havniveauet til at stige med 3-4 meter. Det ville betyde oversvømmelse af mange kystbyer, bl.a.
- København,
- Stockholm,
- New York,
- Tokyo,
- Shanghai,
- Sankt Petersborg og
- Amsterdam.
Og hvis dette scenarie allerede er sket tidligere, så kan det meget vel ske igen – måske endda inden for de næste 100-200 år.
Is som en tidsmaskine
Antarktis’ is er ikke bare frossent vand. Det er et ideelt naturligt arkiv, som bogstaveligt talt ‘registrerer’ historien om jordens klima i hundredtusindvis af år.
I hvert lag er der luftbobler, som fanges i det øjeblik, de fryser. De giver os mulighed for at bestemme niveauet af kuldioxid, metan og andre drivhusgasser i atmosfæren på det tidspunkt. I islagene er der også bevaret partikler af vulkansk aske, støv fra ørkener, mikroskopiske organismer og endda spor af gamle epidemier.
At læse dette isarkiv giver os mulighed for at forstå:
- hvad planetens temperaturer var;
- hvor hurtigt klimaforandringerne foregik;
- hvad der udløste de katastrofale processer;
- hvordan økosystemerne reagerede på forandringerne.
Derfor kan 130.000 år gammel is give svar på, hvor stabilt det nuværende klima er, og om afsmeltningen af gletsjere virkelig er ustoppelig.
Videnskaben kommer tættere på
Under Antarktis-ekspeditionen støttes af UNESCO og udsendes af National Geographic France. Og projektet har ikke kun et videnskabeligt, men også et uddannelsesmæssigt formål.
“Hvis videnskaben skal have indflydelse på verden, er den nødt til at tale til folk på følelsernes sprog. Det er den eneste måde at opnå forståelse og forandring på,” understreger Heidi Sevestre.
Hver dag vil holdet nå ud til skoler og universiteter i hele verden for at fortælle om deres opdagelser, udfordringer og erfaringer. Deres rejse vil blive fulgt i realtid af tusindvis af studerende via en særlig onlineplatform.
Hvorfor det påvirker alle
De seneste år har gjort det klart: Klimaforandringer er ikke længere en abstrakt trussel mod fremtiden, men en realitet. Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er det globale havniveau steget med mere end 20 centimeter i løbet af de sidste 100 år. Men fremskrivninger advarer om langt større risici.
Vestantarktis er ganske vist blevet ødelagt en gang før af 1,5 til 2 graders opvarmning, men den nuværende opvarmningshastighed udgør en direkte trussel mod hele menneskeheden.
Det handler ikke kun om oversvømmede byer. Stigende havniveauer vil føre til:
- tab af landbrugsjord;
- massefordrivelse (FN anslår op til 1 milliard klimaflygtninge i 2100);
- øgede fødevarekriser;
- en stigning i antallet af naturkatastrofer.
At gå på kanten
I dag er Antarktis’ is måske den sidste, der forsøger at advare menneskeheden. At forstå, hvad der skete med jorden under lignende forhold for 130.000 år siden, er at have en chance for at afværge en katastrofe.
Og i den forstand er Under Antarktis-ekspeditionen ikke bare et polareventyr. Det er et forsøg på at se ind i fremtiden bevæbnet med data fra fortiden.
“Vores mission er at give videnskaben et ansigt, en stemme og en mening. At få alle til at indse: Klimaforandringer er ikke noget fjernt, det er vores virkelighed,” siger Matthew Torder.
Og måske vil den is, der overlevede tidsskiftet, være det bevis, der vil hjælpe menneskeheden med ikke at gentage fortidens fejltagelser.
