I Britisk Columbia har man fundet en ny art af plesiosaurer – Traskasaura sandrae
En gruppe fossiler af elasmosaurier, en af de mest berømte i Nordamerika, er officielt blevet anerkendt som tilhørende en ny slægt af havmonstre. Denne slægt ligner ikke andre arter, som forskerne har kendt indtil nu.
Traskasaura sandrae – sådan hedder nu det nye havuhyre, der har forbløffet forskerne. Dette væsen havde en lang hals og nåede op på 12 meter i længden. Det havde kraftige og skarpe tænder, der var ideelle til at knuse byttedyr, hvilket tyder på særlige jagtmetoder.
Resultaterne af undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of Systematic Paleontology, viser, at Traskasaura havde en mærkelig kombination af primitive og moderne træk, hvilket gør den unik blandt andre elasmosaurier. Denne pleziosaur var sandsynligvis i stand til at jage fra oven ved hjælp af sine særlige tilpasninger.
Historien om opdagelsen af fossiler
Fossiler af Traskasaurus er ikke noget nyt for videnskaben. Den første blev fundet i 1988 ved Puntej-floden på Vancouver Island i sen-kridt-aflejringer. Siden da er der fundet andre rester, herunder en isoleret højre skulderben og et velbevaret skelet af et ungt individ, der omfattede brystkasse, bælte og lemmer. I alt er der tre dyr fra Haslam-formationen i den samling, der er beskrevet i den nye undersøgelse.
Fossilerne af disse væsner blev kendt for offentligheden i 2002, og i 2018 blev de anerkendt som officiel fossil i British Columbia efter en femårig kampagne af entusiastiske palæontologer. Elasmosaurus blev provinsens fossil i British Columbia efter en offentlig afstemning, hvor den fik 48 % af stemmerne.
Undersøgelse og beskrivelse af den nye art
Professor F. Robin O’Keefe fra Marshall University i West Virginia, der er hovedforfatter til undersøgelsen, bemærkede, at selvom plesiosaurer har været kendt i British Columbia i mange år, var det dyr, de tilhørte, stadig et mysterium. »Fra et videnskabeligt synspunkt var det en vanskelig sag,« sagde O’Keefe. Han forklarede, at den unikke kombination af primitive og moderne træk, såsom den usædvanlige skulderkonstruktion, gjorde det umuligt at klassificere den som en af de kendte plesiosaur-arter.
O’Keefe tilføjede, at fundet af Traskasaura sandrae var en vigtig opdagelse for regionen. »Den nordvestlige del af Stillehavet, der er kendt for sin undervandsverden, var hjemsted for fantastiske havreptiler i dinosaurernes tid,« sagde forskeren.
Hvorfor er denne art vigtig
Traskasaur kunne ifølge O’Keefe have været en af de første plesiosaurer, der var i stand til at jage fra luften. Dette antyder, at dens lange hals og særlige kropsbygning blev brugt til at jage bytte, muligvis med angreb ovenfra, hvilket gav den en fordel i jagten på føde.
Desuden var dens tænder, som var stærke og skarpe, ideelle til at knuse skaller fra ammonitter, der levede i regionen. Dette bekræftes af, at ammonitter kunne være blevet en vigtig fødekilde for trachasaurus.
Hypotesen om arters identitet
I løbet af undersøgelsen kom forskerne til den konklusion, at de tre beskrevne fossiler muligvis tilhører samme art, selvom deres morfologiske træk kan give anledning til spørgsmål.
Ikke desto mindre har alle tre arter karakteristiske træk for en ny takson og udgør sandsynligvis én art.
Undersøgelsen af traskazavra åbner en ny side i forståelsen af havreptiler fra dinosaurernes tid. Dette er ikke kun en vigtig opdagelse for palæontologien, men også for hele Stillehavsregionen, som i en fjern fortid var hjemsted for sådanne fantastiske væsner.
