Forskere har fundet de første fossiler fra en af de landmasser, der forbandt øerne mellem Thailand og Australien i millioner af år. Og de kaster nyt lys over de tidlige menneskearter, der levede der.
Uden for Javas kyst har forskere fundet flere tusinde fossile knogler fra en lang række forskellige dyr – og forhistoriske mennesker.
Efter den sidste istid blev lavlandet mellem de indonesiske øer oversvømmet, og flere arter mistede deres territorier.
Nu har forskere fundet de første fossiler fra en af de gamle landmasser.
Og det var ikke kun dyr, men også en af menneskets mest udholdende forfædre, der levede i den sunkne verden, viser flere tusinde knogler.
Forskerne har undersøgt to fragmenter af kranier fra forhistoriske mennesker af arten Homo erectus i sandaflejringer i sundet mellem Java og den mindre ø Madura.
Den »oprejste menneske« tog det, man kan kalde et syv mils spring i menneskets evolution. Homo erectus levede i cirka to millioner år, var den første menneskeart med en kropsbygning og gangart, der lignede vores, og den første, der migrerede ud af Afrika og bosatte sig i Europa og Asien.
De første fund af Homo erectus blev gjort på den indonesiske ø Java, og i tidlige undersøgelser blev arten ganske enkelt kaldt javamennesket.
Forskere har længe troet, at de Homo erectus, der bosatte sig på Java, levede temmelig isoleret på den store ø.
Men sådan var det slet ikke, ifølge de nye fund.
Forhistoriske mennesker jagede okser på Sundalands savanner
De nyligt fundne kranierester er omkring 140.000 år gamle og stammer fra den sidste istid, fremgår det af en pressemeddelelse.
Under istidernes koldeste perioder sank vandstanden i havene, og øerne mellem Thailand og Australien bestod af tre store sammenhængende landmasser kaldet Sundaland.
Det tropiske lavland lignede sandsynligvis sletterne på de afrikanske savanner og var hjemsted for uddøde arter af elefanter, krokodiller, okser og flodheste. I alt har forskerne fundet mere end 6.000 knoglerester, herunder fra 36 forskellige arter af hvirveldyr.
Området, hvor forskerne fandt fossiler, var engang en lavtliggende floddal. Forskerne mener, at forhistoriske mennesker spredte sig over store dele af det sydlige Sundaland ved at følge floderne.
“Der havde de adgang til vand, skaldyr, fisk, spiselige planter, frø og frugt året rundt,” fortæller Harry Berghuis, der er ph.d.-studerende ved Leiden Universitet og hovedforfatter til undersøgelsen af fossilerne.
Vi vidste allerede, at Homo erectus samlede flodmuslinger. Bland vores nye fund er der også skærmmærker på skildpaddeknogler og et stort antal brækkede okseknogler, hvilket tyder på jagt og at de har spist knoglemarv.
Tegnene på, at Homo erectus jagede store okser, er helt nye for forskerne.
“Vi har ikke fundet dette hos tidligere Homo erectus-populationer på Java, men vi kender det fra mere moderne menneskelige arter på det asiatiske fastland,” forklarer Berghuis i pressemeddelelsen.
Homo erectus kan have kopieret metoderne fra disse populationer. Det tyder på, at der kan have været kontakt mellem disse forskellige grupper af homininer og måske endda genetisk udveksling.
