De kuldioxidudledninger, der vil opstå ved forbrænding af de påviste fossile brændstofreserver fra blot 200 virksomheder, vil være så store, at der er behov for nye skove på titusindvis af kvadratkilometer for at kompensere for dem.
Det mener i hvert fald forfatterne af en ny videnskabelig rapport. Men deres forgængeres forskning sætter alvorlige spørgsmålstegn ved disse konklusioner.
I vestlige lande fortsætter bestræbelserne på en aktiv grøn omstilling. Men selv tilhængerne mener, at forbrændingen af fossile brændstoffer vil fortsætte indtil midten af århundredet, og at mindst 182 milliarder ton kulstof, der i dag er bundet i kul, olie og gas, vil blive udledt i atmosfæren i form af mere end 673 milliarder ton kuldioxid inden 2050.
Det er ret meget: I hele den forrige historie har mennesker kun udledt omkring 1,7 billioner ton CO2 i atmosfæren.
En international forskergruppe har vurderet, hvor realistisk det er at kompensere for disse udledninger ved at plante nye skove. Resultaterne af deres arbejde er offentliggjort i tidsskriftet Communications Earth & Environment. De viser, at det vil være ret vanskeligt at realisere en sådan kompensation.
Hvis der for eksempel slet ikke var skove på det nuværende russiske territorium, og man derefter plantede skove overalt (hvilket er umuligt i øjeblikket, da det er for koldt, men helt realistisk ved en alvorlig global opvarmning), ville dette kun kompensere for 590 milliarder ton CO2-udledninger, hvilket er betydeligt mindre end det mål, der undersøges i rapporten.
I sidste ende fastslog forskerne, at for at kompensere for de menneskeskabte kuldioxidemissioner, der forventes frem til 2050, skal der plantes skove på et areal på 24,7 millioner kvadratkilometer. Det er mere end hele Nordamerikas areal (vist på kortet). Kompensation for menneskeskabte emissioner vil samlet set kræve et meget større areal, der mindst omfatter hele Afrika.
Forskerne påpegede, at en sådan skovrejsning ville medføre alvorlige skader på både økonomien og biodiversiteten. Da det ikke er praktisk muligt at plante skov på arealer, der er dækket af is og ørken, vil hovedparten af arealet til skovrejsning skulle tages fra landbrugsarealer og stepper eller savanner. Mange af arterne i de to sidstnævnte biom er ikke særlig velegnede til at overleve i skove. En reduktion af landbrugsarealer kan heller ikke kaldes en optimal løsning: Man skal jo på en eller anden måde skaffe den mad, der i øjeblikket dyrkes på landbrugsjorden.
Ud fra alt dette konkluderede forskerne, at en reduktion af menneskeskabte CO2-emissioner er en mere praktisk løsning end at forsøge at kompensere for disse emissioner, efter at de er udledt. Til dette formål fandt de det rimeligt at indføre CO2-afgifter og hæve dem til et niveau, hvor brugen af fossile brændstoffer bliver økonomisk ufordelagtig.
