En galakse fra det tidlige univers viste sig at være fyldt med massive stjernehobe, der danner en usædvanlig struktur.
Astronomer har opdaget 15 massive stjerneklumper i en fjern galakse, der har fået tilnavnet ‘kosmisk vindruer’, som er placeret som en vindrueklase.
Det skriver Space.
Denne opdagelse overstiger videnskabsfolkens forestillinger om antallet af stjernedannelser i lignende objekter i det tidlige univers.
Ifølge forskernes beregninger blev galaksen dannet kun 930 millioner år efter Big Bang. Den blev registreret takket være det rumteleskop Webb og radioteleskopet ALMA, og effekten af gravitationel linsning gjorde det muligt at se dens indre struktur med en hidtil uset nøjagtighed.
Tidligere billeder fra Hubble-teleskopet viste en glat skive, men nye data har afsløret et stort antal tætte gasformationer, der bidrager til aktiv stjernedannelse. Dette tyder på, at mange tidlige galakser, der syntes ensartede, kan indeholde skjulte massive stjernehobe.
Forskere bemærker, at opdagelsen vil bidrage til en dybere forståelse af, hvordan de første galakser i universet voksede og udviklede sig.
