Amerikanske ichthyologer har i havets dyb opdaget flere arter af fisk, der har næsten perfekt sort hud.
De undersøiske beboere har næsten indhentet ‘verdens mørkeste materiale’ — det nyligt skabte array af nanorør Vantablack. Disse fisks hud absorberer over 99 % af det lys, der falder på dem.
Fiskene blev opdaget under undersøgelser i Den Mexicanske Golf og ved kysten af Monterey-bugten i Californien. Forskerne har fundet 16 arter af dybhavsfisk, der ligner det sorteste kul. Næsten alle tilhører slægten Oneirodes – det vil sige havfisk.
Ifølge forskerne reflekterer disse fisk 0,044 % af lyset. Til sammenligning reflekterer de sorteste insekter (nogle sommerfugle) 0,06 % af lyset. Og det i 2016 udviklede materiale Vantablack, der er fremstillet af nanorør, reflekterer 0,045 %. Indtil da kunne man kalde visse arter af paradisfugle, hvis fjerdragt reflekterer 0,05 %, for de mest gotiske dyr.
Så disse fisk kaldes ikke bare ‘ultra-sorte’, de er simpelthen fænomenalt mørke. Og det på trods af at de nævnte insekter og fugle, lad os sige, ‘snyder’: deres farve skyldes kitin. Men disse fisk har netop sort hud.
Efter at have undersøgt dem fandt forskerne ud af, at hver eneste celle på deres overflade indeholder melanin, mens sådanne celler normalt er blandet med almindelige celler (dvs. din hunds sorte næse er på celleniveau ikke helt sort, men snarere som en mosaik).
Endnu mere interessant er det, at nogle af disse fisk ikke er helt mørke. For eksempel er Cyclothone acclinidens især mørk i tarmene, ikke i huden. Det er sandsynligvis nødvendigt for at de spiste lysende organismer ikke skinner igennem de indre organer og afslører fisken.
Derudover findes der arter, hvor kun ryggen er helt sort, mens maven er lys. Dette er en form for camouflage for fisk, der ikke lever på meget store dybder. Takket være dette smelter de sammen med både mørke og lyse baggrunde, når solens stråler alligevel trænger lidt igennem fra overfladen.
Denne jagt på absolut sorthed virker overdreven, men på dybden er det et spørgsmål om liv og død. Fisk, der kun reflekterer 2 % af lyset (for os vil de også virke helt mørke), er faktisk synlige for undervandsdyr. I det mindste kan de ses på en afstand, der er 6 gange større end den ultra-sorte Oneirodes.
Lad os håbe, at de opdagede arter får et navn i stil med L. R. Lovecrafts fantasiverden, for det fortjener de.
