Illa Grossa-bugten er blevet en fælde for mikroplast, som truer koralrevene.
Forskere har opdaget en af de højeste koncentrationer af mikroplast i Middelhavets historie – lige inden for Columbretes-øernes havreservat, som ligger 50 kilometer ud for Spaniens kyst.
Dette blev rapporteret af Iflscience.
Under undersøgelsen af den vulkanske bugt Illa Grossa, der er dækket af koralrev, indsamlede eksperter sediment fra fem forskellige steder. Hver prøve indeholdt mikroplastpartikler, og en af dem havde mere end 6.000 partikler pr. kilo sediment. Dette betragtes som et af de højeste niveauer af forurening, der nogensinde er registreret i det vestlige Middelhav.
Særligt bekymrende er det, at de fleste af partiklerne var mindre end 250 mikrometer – små nok til at blive absorberet af koraller. Og det er her, Cladocora caespitosa, den eneste revdannende koral i Middelhavet, lever. Revene er et vigtigt hotspot for biodiversitet: de er hjemsted for fisk, krebsdyr og andre havdyr.
Forskerne fastslog, at den største andel af de fundne polymerer var polyethylen (28 procent), polyethylenterephthalat (25 procent) og polystyren (19 procent) – materialer, der bruges til at fremstille emballage, flasker og syntetisk tøj. Yderligere 16% var mikrogummi, som sandsynligvis stammer fra slidte dæk og industrielle processer.
Illa Grossa-bugten er halvmåneformet og vender mod nordøst – hvilket gør den til en naturlig fælde for plastaffald, der bringes hertil med Nordstrømmen fra Spaniens, Frankrigs og Italiens kyster.
“Vores resultater er dybt foruroligende. Selv om de vedrører et begrænset område i Middelhavet, understreger de, at selv beskyttede områder er blevet hårdt ramt af den globale plastforurening, som især truer følsomme koralarter. Disse resultater understreger det presserende behov for at udvide forskningen i sådanne virkninger og intensivere indsatsen for at reducere de globale plastemissioner,” siger undersøgelsens forfatter, professor Lars Reuning fra Kiel Universitet.
I tropiske skove er der registreret massedød af træer, og en af hovedårsagerne til dette kan være kortvarige, men ødelæggende storme med lyn og stærk vind. Ifølge en ny undersøgelse forårsager sådanne storme i nogle regioner op til 60 procent af alle træers død.
Hovedtrusler mod koralrevene
1. Koralblegning og varmestress
Når havvandets temperatur stiger, mister korallerne deres symbiotiske alger (zooxanthellae), hvilket medfører bleget koralvæv og reduceret evne til at overleve. Disse varmeperioder er blevet hyppigere i Middelhavet pga. klimaændringer, og korallerne har ringe tid til at komme sig imellem episoderne.
2. Forurening og mikroplast
Forskere har fundet meget høje koncentrationer af mikroplast i sedimenter tæt på koralrev som i Illa Grossa‑bugten, hvor partikler mindre end 250 µm kan blive optaget af koraller og skade deres vækst og reproduktion.
3. Destruktivt fiskeri
Bundslæbende fiskeredskaber som trawl og net kan fysisk ødelægge koralstrukturer på havbunden. Dette ses også i andre områder af Middelhavet, hvor forskere har dokumenteret tab af kolde dybhavskoraller pga. fiskeri.
4. Havforsuring
Øgede niveauer af CO₂ i atmosfæren sænker pH i havet (havforsuring), hvilket gør det sværere for koraller at bygge deres calciumcarbonat‑skeletter og kan svække hele revstrukturen.
Regionale forskningsdata og observationer
- I det vestlige Middelhav ved Columbretes‑øerne har undersøgelser vist nogle af de højeste målte niveauer af mikroplast i koralsedimenter, hvilket skaber nye bekymringer for lokale rev.
- Koraller som Cladocora caespitosa er ikke kun biologisk unikke – de har også overlevet tidligere varmeperioder ved at regenerere koloniområder, men ny forskning viser, at hastigheden og intensiteten af moderne klimabelastning ofte overstiger deres evne til at komme sig.
- Andre undersøgelser viser, at regionale samarbejder arbejder for at beskytte dybhavskoraller i områder som Alboran‑havet, f.eks. Cabliers Bank, hvor flere lande nu forbyder bundfiskeri for at beskytte sårbare koralsamfund.
Hvorfor koralrev i Middelhavet er værd at beskytte
Koralrev i Middelhavet fungerer som:
-
Habitat for marine arter: små fiskearter, krebsdyr og hvirvelløse dyr bruger revet som føde og skjul.
-
Økologiske hot‑spots: de understøtter biodiversitet i havet langt ud over deres egen størrelse.
-
Naturlige bølgebrydere: levende rev absorberer energi fra bølger og hjælper med at beskytte kystlinjer mod erosion.
Forskning og bevaringsprojekter
- UNESCO og videnskabelige samarbejder har startet programmer for at studere truede koralarter som røde gorgonier og deres økosystemer, herunder hvordan koraller kan overleve i dybere, køligere områder som et potentielt tilflugtssted fra øget varme.
- NGO’er som Marevivo deltager i kampagner og projekter for beskyttelse og bevaring af Middelhavets koraller, herunder uddannelse og forskning i marine reservater.
