Ifølge en ny undersøgelse smeltede mere end 60 milliarder ton is på Spitsbergen i løbet af sidste års rekordvarme sommer.
Fotograf Christian Oslund har brugt arkivfotos til at dokumentere tilbagegangen af Spitsbergens gletsjere i løbet af de sidste 100 år.
Sidste sommer oplevede den norske øgruppe Spitsbergen rekordhøj varme .
En ny undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS viser, at den arktiske øgruppe i sommeren 2024 mistede mere end 60 milliarder ton is på seks uger. Det svarer til én procent af den samlede issmeltning på Spitsbergen.Til sammenligning mistede Grønland 55 milliarder ton is i samme periode, selvom Grønlands indlandsis er 50 gange større.
»Vores modeller viste en ekstremt kraftig afsmeltning, der langt oversteg det normale. Jeg troede, der var noget galt, men efter at have besøgt stedet indså jeg, at beregningerne desværre afspejler virkeligheden,« siger Thomas V. Schuler fra det norske Meteorologiske Institut.
Hvis emissionerne forbliver høje, vil Spitsbergen ved udgangen af dette århundrede opleve kolde somre svarende til dem, vi så i 2024, siger Rasmus Benestad, klimaforsker ved Det Norske Meteorologiske Institut
Han er professor ved Universitetet i Oslo og en af forskerne bag den nye undersøgelse.
Forskerne konkluderede, at den intense smeltning var forårsaget af rekordhøje temperaturer kombineret med fugtig luft og et varmt hav.
»I seks uger bevægede varm og fugtig luft sig nordpå,« siger Kjetil Isaksen, klimaforsker ved Meteorologisk Institut, der undersøgte, hvorfor temperaturerne på Spitsbergen blev så høje sidste sommer.
Et fast vejrmønster med lavtryk sydvest for Spitsbergen og højtryk mod øst holdt luftmasserne på plads. Samtidig blev Barentshavet og Norskehavet ramt af en hedebølge med overfladetemperaturer op til fem grader over det normale.
Som følge heraf var august 3,7 grader varmere end normalt.
Det er helt ekstremt. Normalt overstiger månedlige rekorder kun tiendedele af en grad. I 2024 blev de overskredet med flere grader.
Fotograf genskaber billeder
Siden slutningen af 1990’erne har den svenske fotograf Christian Oslund dokumenteret, hvordan landskabet på Spitsbergen har ændret sig i takt med klimaforandringerne.
I 2002 genskabte han i samarbejde med Greenpeace en række historiske fotografier fra Norsk Polarinstituts arkiver for at vise, hvor meget gletscherne på øgruppen var skrumpet.
Med arkivfotografierne i hånden begav han sig ud i bjergene og fjordene for at finde de nøjagtige steder, hvor de originale fotografier var taget.
Da vi var i felten, tog det os flere timer at finde det nøjagtige sted, hvor den tidligere fotograf havde stået for næsten 100 år siden. Så det var en fantastisk mission at følge i en andens fodspor og se, hvordan alt havde udviklet sig gennem årene.
På billederne kan man se, at der, hvor der for omkring 100 år siden var enorme gletsjere, nu kun er klipper og åbent vand.Sidste år, midt i en rekordvarm sommer, vendte Christian Aslund tilbage til Spitsbergen og så, at der var forsvundet flere kilometer is siden hans besøg for 22 år siden.
Hvad er en gletscher?
En gletscher er en meget stor ismasse dannet af sne, der langsomt glider ned ad et bjerg eller skrånende terræn under sin egen vægt.
I dag dækker gletschere omkring 15 millioner kvadratkilometer, hvilket svarer til cirka ni procent af Jordens samlede landareal.
Det er næsten 80 procent af den samlede mængde ferskvand på Jorden.
Det virker virkelig surrealistisk at se dette ske.
Selvom vi havde forventet det, da Arktis opvarmes meget hurtigere end resten af verden, var det trist at se det med egne øjne.
I gennemsnit opvarmes Arktis cirka fire gange hurtigere end den globale temperaturtrend.
»Og på Spitsbergen er det sket cirka syv gange hurtigere siden 1991,« sagde klimaprofessor Sebastian Mernild i forbindelse med sidste års rekordsommer.
Beskyldt for at snyde
Christian Oslund har modtaget adskillige kommentarer til sine fotos fra Spitsbergen. Nogle har beskyldt ham for at have photoshoppet dem eller taget dem på forskellige tidspunkter af året.»Jeg er overrasket over, at der stadig er så meget skepsis over klimaforandringerne. Jeg tror ikke, folk vil forstå, hvor alvorligt det er,« siger han.
Alle fotos, også dem fra arkivet, er taget om sommeren, understreger Oslund.
Det kan han konkludere, blandt andet fordi det er mørkt 24 timer i døgnet på Spitsbergen om vinteren, og fordi der er mere sne i bjergene på den tid af året.
Men det vigtigste bevis er, at fjordene var dækket af is om vinteren. Så når man ser åbent vand, ved man, at det er sommer.
Baseret på disse faktorer samt oplysninger, vi har fået fra Polarforskningsinstituttet om nogle arkivfotografier, kan jeg sige, at de er taget i samme sæson, selvom der kan være en måneds forskel.
Kan blive den nye norm
Ifølge Rasmus Benestad, klimaforsker ved Det Norske Meteorologiske Institut, kan sidste års ekstreme varme, trods alt, blive normen på Spitsbergen om få årtier.
Modeller viser, at sådanne temperaturer vil blive normen om 20 til 30 år.
Når temperaturerne stiger, vil isen på Spitsbergen smelte endnu mere. Dette kan føre til en hurtigere stigning i havniveauet og påvirke naturen på Spitsbergen og andre nordlige områder.
Og det kan blive endnu varmere, hvis vi ikke begrænser vores brug af fossile brændstoffer, som udleder CO2 og bidrager til den globale opvarmning, siger Rasmus Benestad.
Hvis udledningen forbliver høj, vil Spitsbergen ved udgangen af dette århundrede have kolde somre, som dem vi oplevede i 2024.
Mere end tusind ord
Christian Oslund håber, at hans fotos vil hjælpe folk til at forstå, hvor kritisk situationen er i de arktiske regioner, som er særligt hårdt ramt af klimaforandringerne.
Et billede siger mere end tusind ord. Så det bør tjene som en påmindelse om, hvad der sker.
Han håber at vende tilbage til Spitsbergen for at fotografere forandringerne igen om 20 år.
