I dag skal vi tale om en usædvanlig bedrager, der lærte at overleve i den barske afrikanske jungle uden styrke, dygtighed eller imponerende størrelse.

Afrika er hjemsted for den dødbringende Gaboon-hugorm eller cassava (Bitis gabonica), en stor (op til to meter lang) slange med kraftigt gift, der kan dræbe selv store dyr, herunder mennesker.

Man må indrømme, at selv et stort rovdyr ikke ville ønske at lægge sig ud med en sådan skønhed – det ville koste dem dyrt.

Vores heltinde i dag, Congo-frøen (Sclerophrys channingi), er et relativt lille amfibium, der lever i Centralafrika og har lært at efterligne Gabon-hugormen.

Dens krop ligner hovedet på dens skræmmende prototype, især når man ser den ovenfra. Ud over formen er farven også meget ens.

Tror du, at ligheden er tilfældig? Overhovedet ikke. Når den føler sig truet, rejser Congo-frøen sig fra jorden, bøjer kroppen og begynder at hvæse, hvilket forstærker ligheden.

Dette er sandsynligvis det første dokumenterede tilfælde af et amfibium, der forsvarer sig ved at efterligne et krybdyr. En lignende overlevelsesmekanisme (hvor et harmløst dyr forklæder sig som et farligt dyr) er i videnskaben kendt som ›Batesisk mimikry‹, opkaldt efter biologen Henry Bates, der først beskrev fænomenet.

Ja, ligheden er selvfølgelig ikke fuldstændig, men den er bemærkelsesværdig, fordi vi ser et mellemstadium i den naturlige udvælgelse, som fører til, at individer med større lighed har større overlevelseschancer.

Det kan tage endnu en million generationer, før en tilfældig række mutationer bringer dette amfibieudseende så tæt som muligt på ›prototypen‹, da slangeagtige frøer får større overlevelseschancer takket være denne tilpasning.